sig længere mod Syd end nu; thi høinordiske Skal-Dyr, som nu ikke leve ved Italiens Kyst, finder man Skallene af i forstenet Tilstand i Jordbakker indpaa Landet. Disse Bakker have da engang været Havbund, og Havet har engang været koldere, end det nu er saa langt mod Syd. Store Forandringer altsaa, og de smaa Dyrs uforgjængelige Skal ere ligesom Bogstaverne i den Bog, som fortæller derom. Men hvortil Undersøgelser om alt Sligt? Jeg svarer først: Kundskab om Jorden og hvad paa den er, hører i og for sig med til Menneskenes Opgave at „gjøre sig Jorden underdanig“; dernæst: skal der nogensinde komme Noget udaf, hvad der nu tales om hos os, at faa anstillet Undersøgelser om de store Fiske-Stimers, Skreiens og Sildens Naturforholde, i praktisk Retning, for vore Fiskeriets Opkomst, saa maa det ske ved Hjælp af saadanne ret i bogstavelig Forstand dybt-gaaende Forarbeider som disse af vor lærde Landsmand. Hine Fiskestimer vilde jo ikke engang være til, dersom ikke de Smaadyr vare, som Fisken lever af.
– Om Selvmord i Danmark. Om dette sørgelige Emne udkom ifjor et Skrift paa over 150 store Kvartsider, med statistiske Tabeller samt en Indledning af Professor David. I de 12 Aar fra 1845 til 1856 er der efter en vis Plan lagt Mærke til, hvordan det havde sig med hvert af de 4430 Selvmord, som i den Tid forefaldt i Landet, og de derved samlede Oplysninger ere lærerige med Hensyn til Selvmordets Gaade i Almindelighed. – Har Nogen seet, at jeg engang har søgt at sætte mig ind i denne Sag for Norges Vedkommende[1], saa vil han forstaa, med hvad Interesse jeg maatte læse dette nye Værk; men noget deraf er saadant, at det vist vil sees med Interesse af Enhver. – Tvertimod hvad man tidligere har meent om disse Ting, har Forfatteren paaviist, at Selvmord begaaes mest om Sommeren, mindst om Vinteren, samt at Hanget
- ↑ „Om Dødeligheden i Norge,“ Side 177–194.
