Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/292

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
288

og paa deres Hoveder ere de bare, men Haaret net flettet om Hovedet og hænger langt ned bag paa Ryggen. Disse gaa Par om Par efter deres Størrelse

„Ellers bruges og i Bergens Stift, især i de Kald nær ved Byen, at Brudgomen et halft Aars Tid efter Bryllupet gaar omkring fra Gaard til Gaard i Gjeldet og beder om Noget til at sætte Bo med, eller, som det kaldes, at bede Buste. Han har da paa Ryggen en lang Sæk, hvori han samler Korn, som ham gives, i den ene Haand en Amber, hvori samles Æg eller andet, i den anden Haand en Stav, og i Lommen en lang Pung til at samle Penge i. Denne Skik er saa almindelig, at ej alene Fattige, men ogsaa de Rige blandt Bønderne bruge den, ja og Presterne iblandt benytte sig af denne Skik, om de just ikke selv gaa omkring, men lade en Anden gaa om og bede om Buste for sig. Iblandt Bønderne i Bergens Stift er det brugeligt, at naar en Enkemand skal til at frie, sker det paa den Maade, at han begjerer den Pige eller Enke til Tjeneste hos sig, som han agter at egte, hvilken ved iforvejen Meningen, og dersom hun ikke staar ham an, demitteres[1] af sin Tjeneste. Naar en Enke vil gifte sig, begjerer hun ligeledes en Dreng i Tjeneste hos sig, og sker det tidt, at naar det er en fattig Enke, som tillige har mange Børn, kan hun reise mange Prestegjeld igjennem, førend hun faar Tjener eller Mand, og endelig tilsidst, naar hun ingen kan faa, er nødt til at give sin Gaard fra sig, og selv give sig til at tjene.“




  1. afskediges.