De gaa da omkring Alteret og offre i samme Orden, som de reiste til Kirken.“
4. Tredje Dag „naar Bruregrøten bares ind, gaar Kjøgemesteren forivejen tilligemed Trommeslageren og Spillemanden. Naar Kjøgemesteren kommer til Døren og har aabnet den, slaar han 3, 4 Gange frem og tilbage det Haardeste, han kan. Saa gaa Klævekonerne ind efter ham i Bryllupsstuen, bærende Grøten med sig, idet de danse nogle Gange omkring paa Gulvet med Fadet, før de sætte det paa Bordet. Kjøgemesteren slaar paa ny i Veggen med disse Ord: giv Lyd I gode Venner, I skal straks komme til jer Snak og Tale igjen; efterdi vi har faat en Ret, som e Bruregrauten, saa maa vi og rime dertil. Han rimer nu først og dernæst de Øvrige. Alle, som vil spise, maa rime undtagen Bruden, som fritages derfor. Rimene ere korte, for Exempel:
Grauten er fin,
gid han var i Magen min.“
Noget senere gaa Brud og Brudgom fra Bordet. „Bruden klæder sin Stads af sig, og siden varter sine Gjester op, indbefattet Kjøgemesteren, hvis Embede nu er forbi, efterat Gjesterne have takket ham derfor.“
6. De ovenbeskrevne „Ceremonier ere brugelige fornemmelig i Sogn, men fast i hvert Prestegjeld skal være nogen Forandring. Nogle af disse Skikke bruges og i de andre Stifter i Norge, dog som Bønderne saavel i Christiania som Christianssands og Throndhjems Stifter ere mere manerlige i sin Opførsel, bære de sig og meget skikkeligere ad end Bønderne i Bergens Stift. Udi Throndhjems Stift er det brugeligt i de Egne omkring Byen, at, foruden Trommen, som gaar for Brudgomen med sit Følge, og Spillemanden, som gaar for Bruden, følger og før hende en hel Del smaa Piger, klædte i een Dragt med korte Trøjer af blaagraat hjemmegjort Stof med Skjørt af samme Slag,
