Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1859.djvu/276

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
272

Kirken, for at bivaane Vielsen. Ved denne passer Brudgomen paa, at naar Presten siger: saa giver hverandre eders Hænder derpaa, sætter han atter en forgyldt Sølvring med 3 store Løv udi, ligeledes af forgyldt Sølv, paa Brudens højre Langfinger, da den Ring, som hun fik ved Trolovelsen, staar paa den venstre Langfinger. Efterat Vielsen er forrettet, bliver der syngt til Offers, da Brudeparret med hele Følget offrer Prest og Klokker efter Vilkaar. Derefter drage de til Brudehuset, hvor Alting er beredt, saa de uden lang Forhaling kan inviteres[1] til Bords. Naar de komme til Bryllupsgaarden, gaar først Spillemanden og næst ham Brudeparret, og idet de nærme sig til Døren, staar Kjøgemesteren der, holdende Haanden i Døren, og slaar den 3 Gange saa haardt til, som den kan taale eller han har Kræfter til. Saasnart de ere indkomne, sættes Brud og Brudgom øverst til Bords, da Brudgomsmændene med de øvrige Mandspersoner blive siddende ved Brudgomens, men Brudekonerne, Brudepigerne og de andre Kvinder ved Brudens Side. Derefter begynder Spisningen og Drikningen, som vare ved hele Dagen.

Den tredje Dag tidlig om Morgenen blive de beværtede paa Sengen ligesom 2den Dag af Reiekonerne og Kjøgemesteren. Ved Middagstid gaar Kjøgemesteren omkring, og heder Enhver især til Bords, da de forsamle sig efter Indbydelsen, vel vidende hvad det betyder, endskjønt de saa vel tilforn ere tilseede, at de hverken ere hungrige eller tørstige. Naar nu baade Store og Smaa, saamange som ere til Bryllups, have indfundet sig, sættes Brud og Brudgom i deres Bryllupspragt paa det øverste Sted ved Bordet, hvorefter der læses til Bords, og den, som vil, spise, har sin Frihed, og den, som ikke vil, ligesaa; derpaa kommer Kjøgemesteren, som slaar 3 stærke Slag med Døren,

  1. bydes.