me heve dan Forhaapning Einkper passa Tidene
imorgo, me heve laange Vegen.
Den anden Dags Morgen ganske tidlig gaa de fire Rei- eller Klevekoner omkring til Bryllypsfolket og nører dem, det er: bære frem Brændevin, Mjød, Kringler og klinte Lepser, og traktere dermed Gjesterne paa Sengen, og om Nogen vil have Øl til sit Smør og Brød, faar han det, hvilket Kjeldermændene passe paa at tilvejebringe. Derefter fører Enhver sig i Klæderne, og tager sig færdig til at reise til Kirken med Brudefolkene. Naar de ankomme til Kirken, bliver Bruden for Alvor pyntet og iført sin Dragt: en rød Klædes Stak, en sort Klædes Trøje, et forgyldt Sølvbelte om Livet, et hvidt Forklæde, meget udsyet og omsat med Kniplinger; en forgyldt Sølvkrone sættes paa hendes Hoved, og et rødt Klæde hænges over Skuldrene, af Skikkelse som en Messehagel, dog saa kort, at det ikke rækker længer ned end til midt paa Ryggen, og fortil ikkun naar Sølvbeltet. Dette Klæde er ganske udstafferet[1] med arbeidet og forgyldt Sølv, saasom udpuklede Sølvspender, mangfoldige Sølvkjeder med forgyldte Specier og Kroner i Enderne besatte, og nogle med en Sølvtrækkenaal hængende i Enden af Kjeden, saa det derover er Bruden saa svært at bære, at det ofte hender sig, hun er nær ved at daane ynder Byrden. Efter denne Udpyntning begynder Kjøgemesteren at samle Folkene sammen, som da hastig samles, for at følge Brudeparret til Kirken i denne Orden: først Spillemanden, dernæst Kjøgemesteren, saa Brudgomen med sine Brudgomsmænd, derefter Bruden med en Leidesvend ved hver Side, derpaa hendes Brudekoner og Brudeviger, og tilsidst det øvrige Bryllupslag parvis, meget adstadige og alvorlige. Efterat hele Følget først har gaaet engang rundt om Kirken, for at lade sig se, gaa de ind i
- ↑ prydet.
