ogsaa ved personlige Iagttagelser at have fundet, at der i Indlandet er mindre at spore af hine fra den katholske Middel-Alder nedarvede Begreber om Almisses Værd. Derimod har det forekommet mig, at der i de samme Indlands-Bygder er mere af det Slags Overtro, som maa ansees for Levning fra Hedenskabets Tider; hertil regner jeg f. Ex. den hyppige Brug af Staal imod allehaande Troldskab, hvorved man mindes om den underfulde Hammer, som Asa-Thor knuste Jemterne med. Jeg har nævnt dette for med det samme at faa yttret, at en omstændelig Kundskab om alle de overtroiske Sætninger, som endnu gjælde eller dog kunne mindes omkring i Bygderne, rimeligvis skulde være et godt Bidrag til at forstaa de mange Uligheder i vore adskilte Egnes Folkeliv[1].
- ↑ En Præst i det Bergenser yttrede den Mening, at Aarsagen til, at der netop paa den Kant af Landet var saa mange Levninger af katholsk Tænkemaade og Skik (han mente især det nu Omtalte om Gaver til de Fattige), kunde være at søge deri, at der netop her havde været saa mange Klostere og altsaa meget Munke-Væsen. Jeg vilde heller yttre saadan Formodning: Dersom dit virkelig stadfæster sig, at der i den gammeldags Folketro og Overtro forekommer mere af hedenske Erindringer i Indlandsbygderne og af katholske Forestillinger i Kyst-Egnene, saa kunde det maaske forklares saa: Katholicismen og den hele middelalderske Kultur, som skulde afløse Hedenskabet, trængte vel mere igjennem i Kyst-Egnene, som formedelst Næringsveienes Mangfoldighed og Søveienes lette Forbindelse i gamle Dage tør have været bedre befolkede og Sædet for en livligere Kultur-Udvikling
med et Smør-Las og havde solgt Alt paa en hvid Gjede-Ost nær: for dens Skyld vilde han ikke standse længer i Byen, og saa faldt det ham ind at levere den af i Fattigstuen. Men – saa sluttede hans Fortælling – han havde aldrig tænkt, at der kunde siges saa megen Tak for en saa ringe Ting; han syntes, at det var for meget. – Jeg maatte mindes, hvad jeg havde hørt blandt de Spedalske paa Hospitalet.
