bedst forklare ved at sige saa: Ligesom det udvortes Forhold mellem Manden og Konen i Huset er saadant, at man ofte kun kommer til at tænke paa Husbonden og Madmoderen, saaledes ser det ofte ud, som om Sønnen og Datteren kun havde Tjeneres Plads og Forældrene vare deres Husbondsfolk. Jeg veed jo meget vel, at det i det Indre er meget anderledes; men efter det udvortes ser det omtrent saaledes ud.
Ellers skulde jo Tjenere agtes som Børn i Huset, under den samme „Hus-Fader og Hus-Moder.“ Men naar allerede hos Børnene Fortroligheden er liden og Følelsen af personlig Selvstændighed stor, saa er dette naturligvis endnu mere Tilfælde med Tjenere. Om en Husmoder havde Formodning om, at hendes Tjenestepige f. Ex. havde indladt sig i en betænkelig Elskovs-Handel, og om hun af sand Omhu vilde ligefrem spørge hende om Sagen, saa skulde dette i mange Tilfælde blive ilde optaget, anseet som altfor nærgaaende; mangfoldige Husbønder og Madmødre, som ellers selv beklagede de mange Feiltrin og Udskeielser i deres Tjeneres personlige Forhold, have ogsaa tilstaaet for mig, at de aldrig ligefrem have talt til dem om Saadant. Der er et Ord, som jeg ogsaa hørte i det Throndhjemske: „Dagen hører Husbonden til – Natten er fri.“ Dette Ord viser, hvordan Tjenere selv opfatte sin Ret: Husbondsfolket skal ikke have noget med deres private Liv at skaffe; og det lader til, at Husbondsfolket temmelig almindelig opfatter Sagen paa samme Maade. – Baade med Hensyn til Børnene og Tjenerne troede jeg ofte at finde, at Forældre og Husbønder besidde liden aandelig Overlegenhed og udøve ringe Myndighed.
Ved denne Tale om Forældre og Børn har jeg havt de allerede ovenfor nævnte throndhjemske Bygder for Øie, men ikke just fundet det fornødent at anføre Forklaringer for hver enkelt Bygd. Jeg fandt Forholdet næsten ens
