Alle nydt af hinandens Julekost. Laget holdes om Formiddagen; de Forsamlede tilønske hinanden glædelig Jul og høre Dagens Text.forelæse; derpaa trakterer Konen i det Hus, hvor Laget den Dag holdes, med Kake og Lefse af sit Eget, og Manden skjænker hver af Gjæsterne et Glas Brændevin og lader Øl-Skaalen gaa rundt. Under Fortællingen herom maatte jeg forestille mig, at denne første Drik, strax efter Andagten, nydes med en vis Høitidelighed; thi „det skal nok være ligesom til Minde om Jomfru Marias Barsøl“, som en gammel Bonde yttrede. Siden nydes den sammenbaarne Julekost som i et almindeligt Lag; dog skal det have sit Forblivende med den ene Dram, om hvilket der, hvis jeg ikke mindes feil, var gjort formelig Aftale. – Efter den gamle Skik vilde vel disse 7 Bønder have holdt et stort Samburds-Øl; nu have de delt det i tre mindre Lag, men holde disse saa, at de endnu kunne kaldes Samburds-Øl, med fælles Beværtning og med en Forening af Opbyggelse og selskabelig Nydelse; i Harham er Forandringen gaaet videre: Samburds-Laget er opløst til gjensidige og pligtmæssige Lag i hver Deltagers Hus; den opbyggelige Del af den gamle Skik er henlagt til egne Sammenkomster til Text-Læsning paa Helligdagenes Formiddag, som det næste Kapitel skal melde om, og Trakteringen foregaar i de beskrevne Julelag om Aftenen. Men disse Julelag ligne de gamle deri, at de egentlig ere Drikke-Lag, hvor navnlig Øllet endnu har meget at betyde, og deri, at de, som sagt, ere gjensidige og pligtmæssige, saa hver Vært har at traktere Gjæsterne paa en vis ligedan Maade, med et fast Maal af Mad og især Drikke, ikke større i den rige Mands Hus end i den Fattiges[1].
- ↑ Ovenfor fortalte jeg, at paa en af Harhams Gaarde, Rønstad, fik to Bønder, som hver kun havde en halv Gaard, slippe med et fælles Lag, altsaa et halvt Lag hver, medens de to andre Bønder maatte holde hver sit Lag. Den Skik
