Men det er ogsaa netop saadanne Distrikter som Harham,
som give det største Bidrag til det store Tal af Ulykkes-Tilfælde
i vort Land.
I Indlands-Bygder og især Flad-Bygder som f. Ex. Hedemarken hænder det vel ikke hyppigere end i de fleste andre Lande, at Folk overraskes af en brat Død; det er mest ved Havkanten og fornemmelig i Fiskeri-Distrikterne, at disse Tilfælde træffe. Og derfor synes de mig værd at lægge noget nøiere Mærke til Exemplet fra Harham.
Af de 117 omkomne Personer vare de allerfleste, nemlig 113, druknede paa Søen.[1] Af disse var der 8 Fruentimmer, altsaa 105 Mandfolk, og disse sidstes Livsstilling var, som følger:
| Gaardmænd | 23 |
| Pladse- og Husmænd | 11 |
| Tjenestedrenge | 56 |
| Kaarmænd og Andre | |
| (tildels uden Angivelse af Stand) | 15 |
| tilsammen | 105. |
Efter Alderen kunne de optælles saaledes:
| under 20 Aar | 11 |
| mellem 20 og 30 Aar | 39 |
| – 30 - 40 - | 26 |
| – 40 - 50 - | 17 |
| – 50 - 60 - | 7 |
| over 60 Aar | 5 |
| tilsammen | 105. |
Der var altsaa især Mange i Alderen under 30 Aar, i hvilken Alder netop de fleste Tjeneste-Drenge befinde sig.
- ↑ Og at dømme efter den Maade hvorpaa de ere anførte i Ministerialbogen, var det skeet ved 42 Tilfælde eller ialfald paa 42 særskilte Dage, saa der i Regelen var flere, som delte Skjæbne sammen; saaledes er der anført under 10de Mai 1821, at der var omkommet 10 Mænd, af hvilke 8 Tjenestedrenge.
