7) udføre Fjøs-Stellet, og 8) tilvirke og spinde og væve Lin ikke alene til Husbehov, men i enkelte Sogne ogsaa til Salg. – Se, saadanne Fortegnelser maa visselig tages meget vel i Betragtning, naar man vil dømme om Hus-Stellet i vore Bygder. Men ogsaa paa Tønsæt og i Tolgen maatte jeg studse over den store Andel, som Kvinderne have i Gaards-Arbeidet. Noget deraf mindes jeg. De maa læsse Møk, og efter Sloingen (Gjødselens Udbredelse paa Engene) maa de med et tungt Jern-Redskab knuse Klumperne og trykke dem vel ned mellem Græsrødderne; ogsaa her (paa Tønsæt og ligesaa i de to øvre Sogne af Holtaalens Præstegjæld) maa de jevne Agerfurerne og skjære Korn og desuden være med i Træskingen; i Onnetiden skal 1 Pige (Bred-Kulle) brede Høet for 3 Slaatte-Karle, og da dette Arbeide ofte foregaar i koldt Fjeld-Veir og paa sidlendte Marke-Slaatter, hvor der maa vades i Vand, saa har mangen 20aarig Pige derved faaet en Knæk for Levetiden; ligesaa maa Kvinderne være med i Mose-Fjeldet og det netop senhøstes og i Ruske-Veir, saasom Ren-Mosen ikke er god at samlet Tør-Veir; endelig have de om Vinteren hele Fjøs-Arbeidet[1] og desuden meget Uld at spinde. Og hvad det angaar, at Fjeldbygderne skulde være rigere, saa er det ikke godt at indse, hvorledes det i sig selv skulde være lettere at leve i en Bygd som Tolgen, hvor Bonden bare avler Græs, end i en Bygd som Støren, hvor han avler baade Græs og Korn.
- ↑ Naar man kjender til, hvor meget Tungarbeide der hviler paa Kvinderne i de fleste af vore Bygder, kan man ikke andet end glædes ogsaa over den Forandring til det Bedre, at i den sidste Menneske-Alder er Fjøsarbeidet paa mange Gaarde blevet betydelig lettet formedelst Vandledninger, som gaa lige ind i Fæhusene, saa den megen Vand-Bæren kan høre op. Ved mange saadanne Smaa-Forandringer skal forhaabentlig Menneskelivet blive lykkeligere og ædlere.
