hvor Velstand hersker, udmærke sig fremfor de andre ikke alene ved en vis Grad af Luxus, men ogsaa ved en forhøiet Stræben efter Renlighed, saa kan jo Exemplet derfra bidrage til, at Sandsen for Renlighed hos selve den store Almue tiltager Aar for Aar, hvad ogsaa virkelig skal være Tilfældet. Men Begyndelsen til det Fortrin, hvormed Østerdalen, som det fra først af blev sagt, udmærker sig fremfor Nabobygderne, kan aabenbar ikke skrive sig fra den omtalte Tilstand i de faa Familier.
Thi Velstands-Folk i Solør leve paa samme Fod som i Østerdalen, og hvorfor skulde de da ikke ogsaa der have udøvet lignende Indflydelse paa den menige Almue? Og jeg nærer ikke Tvivl om, at der ogsaa paa Hedemarken er en Klasse af mere velstaaende og dannede Gaardbruger-Familier, hvis Huse afgive ligesaa følgeværdige Exempler paa Pyntelighed og Orden, og dog skal, som sagt, den store Almue der staa tilbage i dette Stykke.
Der er Noget, som vedder Folke-Charakter: Tunghed eller Lethed i Sindet, Træghed eller Raskhed i Tanken, Tilbøielighed til Munterhed og Glæde eller Hang til Alvor og Grublen o. s. v. Nu blev Elverums-Sokningen skildret for mig som overmaade let af Sind og rask i alle Vendinger. Kanske vi heri finde Aarsagen til, at Folket der ikke er bange for et koldt Vaskevand, ikke kvier sig saameget for Udgiften og Bryderiet ved at faa Gulvet skuret og Skjorten vasket? Men længere nordpaa i Dalen, hvor Folket skal være tungere og stivere, er dog Muligheden ikke mindre, og i Solør, strax i Syd for Elverum, hvor Folket har Ord for at være endnu mere kvikt og opvakt, siges det dog at staa slettere til med Renligheden hos den almene Mand.
Saa stor Indflydelse som sikkerlig Folke-Charakteren maa have paa Folkets Skik og Maade i den omhandlede Henseende, synes det dog, som at den ikke viser os nogen tilstrækkelig Forklaringsgrund. Derfor kom jeg til at gjætte
