imod at høre paa hans hviskende Tale, saa kan han lægge sig hos hende – ovenpaa Sengen for det Første. Dette gjentages nogle Nætter, helst Natten til Søndag; blive de mere fortrolige og foreløbig forligte, saa tager Pigen sit Natteleie paa et andet Loft-Værelse, hver Gang hun venter hans Besøg. Gjennem Tjenestefolkenes Snak og det mangetungede Rygte faa Forældrene snart Kundskab om Sagen. Dersom Pigens Forældre ikke syntes om Gutten, saa vilde de vel strax sige hende sin Mening; er det derimod saa, at de finde Partiet rimeligt, saa lade de Tingen gaa sin Gang, eller Moderen kan ved et Spørgsmaal til Datteren forvisse sig om, hvordan Sagen staar. Høres nu intet Forbud, saa veed Pigen, at hun kan stole paa Forældrenes Samtykke, og samme Opdagelse kan Gutten have gjort paa sin Side. – I ældre Tider gjaldt det for flinkt gjort, naar de Unge ret længe kunde holde Forbindelsen aldeles hemmelig, endog for Forældrene; i den senere Tid er det, som om det ikke tages saa nøie hermed. Men endnu er det dog saa, at de Unge begynde sin Forbindelse i Løndom og overlade det til Forældrene at faa Kundskab derom gjennem Andre – kun at de paa Spørgsmaal af Forældrene nu ere snarere til at tilstaa Sagen end forhen. – Efterhaanden som de Unge have mærket, at Forældrene ikke have noget imod Partiet, fortsættes de natlige Besøg saa meget tryggere. Endnu nogen Tid passer dog Gutten at være paa Benene og af Gaarde før Dag. Men da dette Frieri kan vare baade et og flere Aar, saa bliver han lidt efter lidt saa huskjendt, at han, efter at have tilbragt Natten hos sin Kjæreste, kan forblive paa Gaarden den følgende Dag, Søndagen – naturligvis helst, hvis han har lang Vei til sit Hjem. Han betragtes da som en anden Gjæst, saaledes, at han f. Ex. ikke spiser sammen med Husets Folk, men der dækkes særskilt Bord for ham og Husfaderen; mod sin Kjærester opfører han sig Dagen igjennem ganske som en
