i England formedelst de store Forbedringer, der daglig gjøres i Kreaturstellet især i Irland, hvor der er er herlige Græs- gange; men Mor S. behøver ikke at være bange for dette Tilfælde, hverken for sig eller for sin unge Søn efter hende. Hun har en saare fordelagtig Eiendom paa Grund af hendes Ostes Godhed og store Anseelse. Den vil ikke overgaaes af nogen Ost hverken inden» eller udenlandsk. Det er en Fornøielse at se saamegen Velstand omgive denne Enke, og det ikke i Skikkelse af Pakboder af Mursteen, eller Jernkister i Banken – men i Skikkelse af grønne Fæbeiter, mægtige Høstakker og en Buskap glindsende og glat af det gode Hold. Det er et lidet Paradis af gyldne Frugter og Kar fulde af gul Fløde. Gid hendes Skygge aldrig blive mindre![1]
Denne store Landeplage rammede Asien, Afrika og hele Europa (kanske ogsaa flere af Jordens Hoveddele) for omtrent 500 Aar siden. Den svækkede alle Folk og Riger ganske utrolig, og andet kunde man heller ikke vente, saa stor som Ødelæggelsen var; ti det er ikke urimeligt, at henimod Halvparten af Europas Folkemængde dengang døde bort. Vist er det ialfald, at ingen Natur-Omvæltning og ingen Krig eller Pest[2] har siden Syndflodens Dage voldt saa
- ↑ Et østerlandsk Velønske.
- ↑ De 2 værste Sotter, som omtales i ældre Tider, var vel: 1) Pesten i Grækenlands ypperste Stad, Athen (omkring Aar 430 f. Kr.), som stansedes af den navnkundige Læge Hippokrates; 2) Pesten i Grækenland og Italien (omkring 550 e. Kr.). Begge var fæle, men ingen af dem kan dog i mindste Maade lignes ved den sorte Død. Blandt de andre Farsotter, der før det 14de Aarhundrede
