Times’s Korrespondent i Begyndelsen af Juni: „Naar man staar paa Højderne ved den franske Telegraf, har man et herligt, belivet Skue, det er som et uhyre Landkort. Man seer fra Strand til Strand – fra de Master, som rager op bag den belejrede By[1] til dem, der idelig løber ind i vore trygge Havne i Kamisch og Balaklava. Mod øst er Tyrkernes Lejr, og den svage Efterklang af deres eensformige Musik lyder hen igjennem Dalen. Længer tilvenstre strækker sig Franskmændenes hvide Telte, som taber sig i Horizonten og bebuder en ikke fjern Ende paa den langvarige Kamp. Ved Nedstigningen vader man i bølgende Græs og uhyre Tistler, og indaander Duften af Tusinder af Blomster, Vikker, Lupiner, Konvolvler, Valmuer, Geranier, vild Petersille og utallige andre Slags. Dette er en herlig Modsætning til den opsparkede tørre Ørken, som under vort Vinterophold er bleven bedækket med Flaskeskaar og Filler – en Modsætning, der ikke er mindre forfriskende for Menneskenes Blik end for vore Tusinder af Lastdyr. Ved Nedstigningen gaar der en fransk Jæger ved Siden af dig og afmejer med sin Haandlja et let Læs saftigt Græs. Tyrken har givet sit Lærredshuus en god Dag og bygget sig en skyggefuld Løvhytte, hvor han i gemytlig Ro og Mag nyder sin Middagshvile. Vor egen Armee er atter det Land værdig, som den repræsenterer, i ypperlig Stand, fuld af Kraft og Begejstring. Vejret er hedt, især kvælende lummert i Huulvejene, men næsten hver Dag blæser der en kjølig Vind fra Kl. 9 til 3 eller 4. Af Fødemidler er her Overflødighed. Vor Spisemester erklærer, at han har 21 Slags Madvarer til Raadighed for dem han har at forsørge. Over hele Lejren findes der en Overflod af alle optænkelige Slags smaa Lækkerier, naar undtages Iis og Sodavand, som dog siges at være undervejs. Kræmmerbyen dernede kan kun sammenlignes med Scenerne
- ↑ De russiske Krigsskibe i Havnen.
