saagodtsom Intet kunde yde til dens Underholdning; og det var ogsaa kun i Dampens Tidsalder Saadant kunde ske. Man tænke sig en By mindst sex Gange saa stor som Kristiania, en By af Hytter og Telte, hvis Indbyggere ikke bestiller Andet end at spise, drikke og ødelægge, en By, hvis Opland er Englands, Frankrigs, Middelhavslandenes, Tyrkiets og Lilleasiens Kyster, og man kan danne sig en Slags Forestilling om i hvilken Udstrækning denne Belejring virkede. Ikke nok med at store Flaader af engelske og franske Transportskibe i uafbrudte Rækker for over Middelhavet og det sorte Hav; men rundt om paa Kysterne af dette var der ligesom en ny Verden kommen tillive. Alskens Spekulanter, fornemmelig Grækere og Armeniere, slog sig ned der og tjente umaadelige Summer. Egnen om Konstantinopel, Dardanellernes og Lilleasiens Kyster og de græske Øer opdyrkedes for at bringe Næring til et forslugent Uhyre, som aldrig kunde faa nok. Naar man hører, at en Skibsladning Hø ikke var mere end Forsyning for to Dage for den engelske Armee, kan man tænke sig hvilken Mængde Skibsladninger der daglig maatte indløbe med Fødevarer, Veed, Kul o. s. v. ikke at tale om Krigsforsyninger. Balaklava, før en ubetydelig Flække, var forvandlet til en stor Stapelstad; der var anlagt uhyre Brygger, hvor man gik om mellem umaadelige Dynger af Kulsække og Veed, Oxehoveder fyldte med Madvarer, store Houger af Bomber, Kugler, Kasser med Kartesjer og Granater, Kanoner, Krudtfustasjer o. s. v. I Omegnen var der opvoxet en heel By af Hytter og Telte, beboet af Eventyrere fra al Verdens Egne, Grækere, Armeniere, Italienere, Jøder, Mesopotamere, Ægyptere, som havde sine Kramboder der, hvor de i en babelsk Forvirring af alskens Tungemaal bød allehaande Varer tilsalgs, eller holdt Skjænkestuer for Soldaterne. Aldrig har vel en Armee i Fiendens Land været saa vel forsørget. Man læse følgende Skildring af denne Soldaterby fra
