Lidende, medens mangen en Stakkel løfter Hovedet fra Puden for at faa et Glimt af hende at se, naar jeg da betragter den spæde, af Sygdom og Nattevaagen medtagne Skikkelse, kan jeg ikke værge mig for den Tro, at hun maaske snart skal vinde en endnu bedre, om end for os sørgeligere Adkomst til hint Navn.“ „Hendes Aandsstyrke“, heder det i en Beretning fra en engelsk Præst, „er ualmindelig; jeg har seet hende overvære højst piinlige Operationer uden at tabe sin Fatning. For Smitte har hun den yderligste Foragt; jeg veed at hun har tilbragt flere Timer hos Folk, der holdt paa at dø af Kolera og Feber. Hvor skrækkelige Sygdomstilfældene end var, kunde man, især naar den Syge droges med Døden, se hendes spæde Skikkelse bøje sig over ham, lindre hans Lidelser ved alle de Midler, hun kunde raade over, og sjelden forlade ham før Døden havde gjort Ende paa hans Elendighed. Man kan ikke tænke sig alle de Vanskeligheder Miss Nightingale har havt at overvinde. Hver Dag har havt sin særegne Prøvelse for hende, som har overtaget et saa uhyre Ansvar i en ny Virksomhed og med Bistand af Kvinder, der alle var uvante til Saadant. Hun er efter min Overbeviisning den Eneste, som under hele denne ulykkelige Krig mere end nogen Anden har viist hvad sand Sjelsstyrke, understøttet af klar Forstand, kan udrette under pludselig opstaaende Vanskeligheder.“ Hun vendte først i Sommer tilbage til England. Hendes Landsmænd har belønnet hende paa en Maade, som vist maa være hende den mest kjærkomne; de har skudt sammen til en stor Læreanstalt for Sygevogtersker, hvilken skal bære hendes Navn.
Den almindelige Forbitrelse, som Efterretningerne fra Krim vakte i England, havde endelig skræmt de Styrende op til en Følelse af deres Misgreb. Det var fornemmelig de store Folkemøder, som holdtes rundt om i Landet og hvori der faldt mange vrede Ord mod Regjeringen, som aabenbarede en saa stærk Gjæring i Nationen, at de Sty-
