spondent at opholde sig ved Hæren. Det kunde vanskelig have gjort et bedre Valg; thi han viste sig ikke alene som en højt begavet Skribent, som forstod at skildre Krigsbegivenhederne saa livagtigt og omstændeligt som maaske intet Felttog før er beskrevet; men han gjorde ved sin Pen Fædrelandet større Tjeneste end mangen Kriger ved sit Sværd ved det Mod, hvormed han uden at ænse de højfornemme Herrers Forbitrelse aabenbarede alt det Slurveri, der gik i Svang, og med et mærkeligt, sjelden fejlende Skarpblik fremhævede Grundene til Ondet. Allerede efter Slaget ved Alma vaktes Almeenhedens Opmærksomhed for Hærens mislige Tilstand, og der blev i en Hast sammenskudt 40,000 Spd., som blev stillet til Times’s Raadighed. Det udsendte en af sine Medarbejdere (Macdonald) for at anvende disse Penge paa bedste Maade fornemmelig til Hjelp for de Syge i de Hospitaler Engelskmændene havde i Tyrkiet. De Raadende dernede satte sig i Begyndelsen med Hænder og Fødder imod at saadanne „Penneslikkere“ skulde faa blande sig i deres Anliggender; men Macdonald og hans Medhjelpere vidste snart at sætte sig i Respekt ved den praktiske Dygtighed, hvormed de anvendte sine forholdsviis ringere Midler, medens Regjeringens Embedsmænd øste sine Penge ud til ingen Nytte. Hundreder af Mennesker reddedes ved deres Mellemkomst fra en forsmædelig Død, de fik de svinske Sygestuer rensede, kjøbte Sengesteder, Lagen, Linned, Medicin, Sukker, The, Tobak osv. osv.; ved en Lejlighed forsynte de endog et heelt Regiment med de manglende Uldklæder, saa det kan med Sandhed siges at det her var Folket som i al Stilhed tog halve Magten fra Regjeringen, indtil den endelig havde lært at bruge den bedre.
Men ved at skildre denne Trængselens Tid kan man ikke glemme, at den ogsaa fremkaldte et andet Slags Helmod end det, der trodsede Lidelser og Død paa den skumle Nattevagt i Løbegravene: man bør ikke glemme de herlige
