Samme Dag som Vestmagternes Krigserklæring kom
til Konstantinopel (8de April) blev en engelsk Fregat „Furious,“
afsendt til den russiske Handelsstad Odessa for at
afhente den engelske Konsul. Den sendte en Baad iland
under Parlamentærflag (Fredsflag), men ikke destomindre
blev der fra de russiske Strandbatterier skudt baade paa
Baaden og Skibet. Da den engelske og franske Admiral
forlangte Forklaring af Guvernøren om hvorfor han trods
vedtagen Krigsbrug havde fyret paa Fartøjer der viste Parlamentærflag,
svarede han at „Furious,“ var gaaet for langt
ind i Havnen. Den 20de April om Eftermiddagen viste
der sig paa Reden en Flaade, bestaaende af 10 engelske og
9 franske Linjeskibe, og Dagen efter sendtes der en Baad
med Parlamentærflag i Land med en Skrivelse til Guvernøren,
undertegnet af begge Admiraler, hvori de erklærede
hans Paastand for usand, og til Oprejsning forlangte, at
han inden Solnedgang skulde udlevere alle russiske, engelske
og franske Handelsskibe i Odessas Havn. Da man ikke fik
noget Svar herpaa, begyndte den 22de tidlig om Morgenen
9 Dampskibe at beskyde Byens Havn. Bombardementet
varede til Kl. 6 om Aftenen, Havneforstaden kom i Bund,
Skibene blev deels opbrændte, deels borede i Sænk af de
russiske Tropper. Besætningen i Odessa, der ansloges til
mellem 30 og 35,000 Mand, besvarede Ilden med Kraft,
fornemmelig fra et ved Havnen beliggende Batteri paa 4
Kanoner, som dog noget over Middag blev bragt til Taushed
af de Allierede, hvis Bomber satte Ild paa og sprængte
Krudtmagasinet. Selve Byen, den betydeligste Søhandelsstad
ved det sorte Hav, var det ikke de Allieredes Hensigt
at tilføje nogen Skade; imidlertid faldt der dog endeel
Kugler og Bomber i Staden, og satte flere Huse i Brand.
De Allierede tabte kun ganske faa Mand; men to af deres
Skibe var dog saa ilde tilredte at de maatte sendes til
Side:Folkevennen 1856.djvu/212
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
208