i Udstrækning ubetydelig Halvø, hvorhen Verdens mægtigste Riger sammentrængte al sin Krigsmagt til en vældig Holmgang, hvis Udfald skulde afgjøre Europas Skjebne, maaske for Menneskealdre.
Krigsbegivenheder i Løbet af Sommeren 1854 har kun lidet at betyde, sammenlignede med den Jettekamp, som nu forestod. De engelske og franske Orlogsflaader, de mægtigste Havet har baaret, var uden at have løsnet et Kanonskud Herrer i det sorte Hav og Østersøen. De russiske Koffardiskibe, som befandt sig paa Søen, blev tagne, og de russiske Kyster strængt blokerede, d. v. s. ingen Handelsfartøjer fik Lov til at slippe ind eller ud af nogen russisk Havn. Den russiske Flaade vovede sig ikke ud af sine Krigshavne, men paa den anden Side trøstede de Allierede sig heller ikke til at vove en Dyst med sine Skibe mod de vældige russiske Søfæstninger. Imidlertid forefaldt der dog i begge Farvande Krigsbegivenheder, som fortjener at optegnes.
noget Garn; da han vilde gaa bort med det uden at betale, holdt den Ene af Gutterne ham fast ved Banduleret, men Soldaten slængte ham tilside, og da den anden vilde holde ham tilbage, stak han efter ham med en Kniv, og løb fra dem, ind i en Kro. Gutterne og nogle andre Tilkomne forfulgte ham did, men han truede dem med Kniven og smuttede ud af en Bagdør. – Mens der blev holdt Forhør om dette, indfandt der sig to østerrigske Soldater af Nattepatruljen og meldte at de havde fundet et dræbt Menneske paa Gaden. Jeg begav mig strax til Stedet; Manden var endnu ilive, men han havde et Saar i Nakken og et i Brystet. Han fortalte, at han var Færgemand og havde boet i Moldau siden Russernes Udrykning, han var paa Vejen til sit Hjem bleven angreben af to Personer, hvoraf han paa Huen og Kappen kjendte den Ene for at være østerrigsk Soldat. Denne greb ham i Haaret og rev hans Belte fra ham, hvori han havde 10 Dukater, Begge stak ham flere Gange med sine Knive. Derpaa løb de bort og lod ham blive liggende i denne Tilstand.“ –
