hvor en særskilt Skole oprettes til Meddelelse af saadan Underviisning, kan Kirkesangeren anvendes enten for en Deel eller udelukkende som Lærer ved den høiere Skole.[1] Herom afgives Bestemmelse i Forbindelse med Planen for Skolens Indretning og Underviisning, hvilken fastsættes, efter Forslag fra Skolekommissionen, af Kongen eller den, han dertil bemyndiger. I Planen blive Bestemmelser at optage saavel angaaende de Forkundskaber, der skulle kræves af Disciplene ved deres Optagelse i Skolen, som, forsaavidt nogen Godtgjørelse af de Skolebesøgende skal erlægges, angaaende dennes Størrelse og om Forholdet med Fripladse for mindre formuende Børn, samt tillige, naar den høiere Skole er sat i Forbindelse med en Distriktsskole, om Maaden, hvorpaa Underviisningen i denne sidste skal bestrides.
Den i Lov af 14de Juli 1827 § 14 omhandlede Bestemmelse om den videre gaaende Underviisning i Almueskolerne afgives herefter af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
Skolekommissionen kan med Stiftsdirektionens Approbation bestemme, at der af de Distrikter, hvor fast Skole nu er eller for Fremtiden maatte blive oprettet for den fælles Skolekasses Regning, erlægges til denne Kasse en Godtgjørelse
- ↑ Denne Bestemmelse giver altsaa Kommunen frie Hænder til at anvende Kirkesangerens Lærerkræfter der, hvor der maatte være meest passende Brug for dem, men ophæver ikke den Kommunen ifølge den ældre Lov paahvilende Forpligtelse til at oprette en fast Skole i Distriktet omkring Hovedkirken. Den Ubillighed, som Bestemmelsen herom i den ældre Lov medførte mod de øvrige Skoledistrikter, er fjernet ved Bestemmelsen i denne Lovs § 3, og, hvor „lokale Omstændigheder“ virkelig gjøre Oprettelsen af en saadan Fastskole „uhensigtsmæssig“, har Regjeringen fremdeles som før Myndighed til at fritage Kommunen derfor.