Distriktets Indvaanere i Henhold til § 4 af den gjældende Skolelov af 1827) overtage Skolen aldeles for egen Regning, mod at fritages for al Deeltagelse i Udgifterne til Bygdens øvrige Skolevæsen, kan, som Erfaring har viist, i Tidens Løb blive skadelig for Distriktet selv, ligesom det maa indrømmes, at naar flere af de mere formuende Distrikter løsrives fra Forbindelsen med det øvrige Præstegjeld, kunde dette blive berøvet Evnen til at holde sit Skolevæsen i tilbørlig Stand.“
Om den anden Ting, som tilsigtedes, nemlig at lette Oprettelsen af Rodestuer, siges der i Indstillingen: „Da Departementet antager, at Oprettelsen af saakaldte Rodestuer er en Foranstaltning, hvorigjennem Skolevæsenet paa mange Steder vil kunne faae et betydeligt Opsving, og den nu gjældende Lov ingen Bestemmelser indeholder, hvorved det bliver muligt at tilveiebringe en saadan Indretning, naar ikke alle Vedkommende ere enige, eller medmindre Oprettelsen af Rodestuer besluttes for Kommunens Regning, saa har man troet, at denne Mangel i vor Skolelovgivning er en af dem, med hvis Afhjælpning der ikke burde opsættes. Man gaaer iøvrigt ud fra den Anskuelse, at, da den her omhandlede Foranstaltning kun angaaer den enkelte Rode, bør Skolekommissionen ikke kunne paabyde den, medmindre den ønskes af Rodens Indvaanere i Almindelighed.“
Om de øvrige Bestemmelser i Loven ansee vi det ikke fornødent at forudskikke nogen Oplysning eller Bemærkning, men skulle nu aftrykke den hele Lov, saadan som den blev vedtaget af Storthinget og derefter bifaldt af Kongen den 26de August 1854.
„Hvor efter Skolekommissionens Forslag og med Kommunalbestyrelsens Samtykke en særskilt Klasse for høiere Underviisning for Børn fra et heelt Sogn eller et heelt Præstegjeld sættes i Forbindelse med en Almueskole, eller
