som kræves af en dygtig Lærer; thi Læreren maa selv kunne meget Mere end det, han skal lære Andre, hvis han skal blive istand til at undervise med fuld Nytte. Hvis Almueskolen skal kunne faae et tilstrækkeligt Antal af virkelig dygtige Lærere, maa der derfor baade fra Statens og fra Kommunernes Side gjøres endnu mere end hidindtil er gjort for at oplære dygtige Lærere; og hvis man skal kunne vente, at slige ville blive ved at virke i Skolens Tjeneste, maa man ogsaa lønne dem bedre, end man nu ialmindelighed gjør. Man seer saaledes, at der er særdeles Meget, som maa gjøres til Almueskolens Forbedring, og hvorvel der ogsaa kan være Meget og Mangt at rette paa ved de høiere Skoler, saa er dette dog sammenligningsviis lidet. Heller ikke bruges altid de gode Almueskoler, vi have, saaledes som de burde bruges; thi mange Forældre ere saa uforstandige eller saa ligegyldige for sine Børns Vel, at de ikke sende dem stadig i Skolen og ikke holde dem til flittig Læsning hjemme. De Forældre, som holde sine Børn i de høiere Skoler, pleie derimod at passe paa, at Børnene stadig søge Skolen og ere flittige. Derfor troe vi, at „den høiere Skole allerede har faaet en saadan Indretning, at den maa kunne betragtes som et saa sundt og fuldkomment Legeme, at en kraftig Aand deri kan udvikle sig,“ men at dette derimod ikke endnu kan siges om Almueskolen. Dette er da Grunden til, at der nu for Tiden maa tales mere om Almueskolen og gjøres mere for den end for den høiere Skole, uagtet de begge ere lige vigtige og uundværlige Redskaber til hos Folket i det Hele at fremkalde en sund og forædlende Oplysning.
Naar Talen er om en Reform eller gjennemgribende Forbedring af Almueskolen, siges det ofte, at en saadan Forbedring let og hurtig vil blive bragt tilveie, naar bare Folket selv kommer til fuld Erkjendelse af dens Vigtighed og Nødvendighed. Dette er ogsaa ganske sandt, naar det forstaaes rigtigt; men det opfattes ofte paa en urigtig Maade,
