Smaakopper), og det følgende Aar Island. 1386–90 rasede Pesten saaledes i Rusland, at f. Eks. i Byen Smolensk kun 10 Mennesker beholdt Livet. 1391 led Sverrige af en overordentlig Misvækst og Norge atter af Pest.[1]
1402 saaes en stor Komet, Vinteren var overordentlig stræng og Snefaldet stort, og paa Island udbrød, som før sagt, en Pest, der skal have ødelagt 2 Tredieparter af Øens Folkemængde. Det hændte sig endog, at der af et Ligfølge paa en 10–12 Personer døde 9–10 paa Vejen – saa stærkt rasede Pesten. 1412 var den slem i Danmark (den store Dronning Margrete døde deraf ombord paa et Skib i Flensborgs Havn), og det følgende Aar i Sverrig. I Rusland rasede den især i 1417 (alene i Nowgorod døde 80,000 Mennesker, og det i en overordentlig Hast og aldeles paa samme Vis som i Sortedødens Dage, hvilket ogsaa gjentog sig i 1426–27, 1442 og 1465–67, da 56,000 Byfolk sammesteds blev Dødens Rov). Aarene 1433–38 var alles sammen Uaar i Tyskland, ledsaget af Pest, der ogsaa viste sig i Sverrig 1440 og i Danmark 1445–46. Endnu værre ytrede den sig 1451 (i Stockholm døde 9000 Mennesker, hvoriblandt Kong Karl Knutzens Dronning); i 1464 bortreves atter 7000 Mennesker i samme By, og i den tyske Stad Augsburg døde dette Aar 14,000 Mennesker. Aarene 1482–87[2] var allesammen Pestaar (i Stockholm døde f. Eks. 15,000 Mennesker i 1483–84; i Kjøbenhavn
- ↑ Af andre Natur-Mærkværdigheder i det 14de Aarhundredes sidste Halvdel kan især nævnes et stort Udbrud af Hekla 1362. Samme Aar gjorde ogsaa Nordsjøen svær Skade i Jylland og Frisland, hvorved en Mængde Mennesker mistede Livet. Vinteren 1394 og især 1399 var overvættes stræng, og 13de Decbr. rasede Stormen saaledes, at over 200 Skibe omkom i Nordsjøen. Det følgende Aar udmærkede sig ogsaa ved mange stærke Storme og overhændigt Regn.
- ↑ Omtrent paa denne Tid kom det først i Brug at lade mistænkelige Skibe ligge i en særskilt Havn visse Ventedage (ligge i Karangtæne), for at sikre sig mod Pestsmitte.
