Han laa i Værelset under den Fremmede, som den hele Nat hørte hans Stønnen og Jammer og Raaben om Guds Hjælp, samt hans af voldsomme Smerter afbrudte idelig gjentagne Bøn til de øvrige Tjenere, om dog at bede for ham til Gud. Tidlig om Morgenen blev han afsendt til Lazarettet og døde nogle Timer efter. Denne Dag var der trist og uhyggeligt paa Gaarden, Huset blev gjennemrøget, Sengklæderne efter den arme Mand nedsænkede i Dammen udenfor, og intet Menneske var at se uden Husets Folk, Alle med bedrøvede og forskrækkede Ansigter. Den Fremmede sad ved sit Arbejde alene i sit Værelse og bad til Gud og ængstedes ved Tanken om det Offer, Døden havde krævet, og om at de, som havde været med ham, maaske til Natten igjen vilde fortsætte samme vilde, uordentlige Levnet, der efter al Sandsynlighed allerede havde været Aarsag til den Enes Død. Og da det led mod Aften, gik Lejeboeren til Manden paa Gaarden og bad ham, at han dog vilde holde Bøn med alle Husets Folk om Aftenen, førend de atter indhylledes i Nattens Mørke uden at vide, om de skulde se den næste Morgen oprinde. Husbonden opfyldte gjerne denne Anmodning og kaldte Folkene ind efter Aftensbordet; og de kom Alle. Det 5te og 6te Kapittel af Matthæus skulde først læses, og Alle skulde deltage deri, saa at hver efter Tur læste sit Vers. Men der var ikke Bøger nok til dem. Da ilede den Fremmede, som netop samme Dag havde faaet 6 Ny-Testamenter fra Byen, ind paa set Værelse efter disse. Husets 2 Drenge og 2 Piger fik laant hver sit, og Husmandens voksne Søn og en fattig Arbejdsmand fik de 2 andre. Og saa sad de Alle omkring Bordet og læste, og Guds velsignede Ord, som ikke vender tomt tilbage, lød nu fra de samme Læber,fra hvilke paa samme Tid den foregaaende Aften gjækkelig Snak og letfærdig Skjemt og saa mangt et af de utilbørlige Ord, for hvilke Menneskene paa Dommens Dag skulle gjøre Regnskab, vistnok havde gjenlydt.
