ver liggende fra 12 til 24 Timer. Har den endnu Blod eller andre slimagtige Dele paa sig, naar man tager den op af Lagen, saa skylles den engang til i ny ren Lage. Derpaa lader man denne rende vel af, ja man bruger endog at tørke Silden, hvorpaa den lægges flovis (Lag for Lag) med Salt imellem ned i Tønderne. Det forstaar sig af sig selv, at disse maa være fuldkommen tætte, og at Saltet maa lægges jævnt paa hvær Flo i Tønden.
Dette er Behandlingsmaaden ude i den aabne Sjø, men naar Fiskerne kommer iland, saa styrtes Silden ud af Tønderne igjen, hvilket sker efter 14 Dages Forløb, hvis Saltet var fint, men først efter 3–4 Uger, dersom der er brugt grovt Salt. Efter denne Udstyrtning skylles Silden godt af i Lagen, for at skille den ved Blod og alt Andet, som let vilde raadne. Lagen blir derpaa kogt, godt afskummet og hensat for at kjølne. Imidlertid tages Mælken af omtrent 30 Sild for hver Tønde, rives i en Jærn-Morter sammen med lidt ren Lage, indtil det ser ud som tyk opløst Sæbe, og blandes saa med den kogte, afkjølede Lage. Til samme Tid saltes Silden paanyt i Tønder, hvorpaa den perses saa stærkt, at der gaar en Trediedel mere Sild i hver Tønde nu end før. Naar Tønden er fuld, slaar man den kolde Lage paa, slaar Tønden igjen og fylder paa Lage, saalænge det gaar. – Til 1 Tønde Sild, hvori der rømmes fra 1000 til 1200 Stykker, bruges omtrent 6 Bismerpund Salt.
Begge disse Vink (om Bærene og om Silden) kommer
vel her forsent til at kunne benyttes iaar; men de af „Folkevennens“
Læsere, som har Anledning dertil, vil vel altid
erindre det til næste Aar og da gjøre Prøver dermed.
