folkene med Søm eller med at binde Vaatter og Strømper, Mandfolkene enten med Haandværksarbeide eller andet nyttigt Stel, Smaagutterne med at gjøre Skopinder, Pølsepinder eller med andet „Træsmi“ o. s. v; Forelæseren maa nu ikke fare for fort, og heller ikke saa fælt langt ad Gangen. Standsningstegnene maa man rette sig efter, saaledes som de fleste Skolelærere vel kan sige det skal være. De Ord, som er trykt med spærret Skrift – det vil sige, hvor Bogstaverne er mere adskilte end ellers – skal udtales med stærkere Tone, fordi den vigtigste Mening gjærne ligger i dem. Hvor der er et Ord eller en Mening, som man ikke rigtig fatter, bør der ogsaa standses og det uforstaaelige læses op igjen, hvorpaa man samtaler derover, indtil man „faar rigtig Grund“ deri. Skulde man endda ikke komme tilrettes dermed, bør man huske paa at spørge sig for, saasnart man træffer „Skolemesteren“ eller en anden „klog“ Mand. „At læse og ei forstaa, det er som at pløie uden at saa“, blev der sagt i min Barndom. Det er sandt, at Forstand paa, hvad man læser, er Hovedsagen; derfor bør man ogsaa umage sig lidt for at faa den. Det er ligeledes godt at læse en god Bog flere Gange; hvad der ved den første Gjennemlæsning er dunkelt, vil ofte blive klart ved at gjentages. Just de tankerigeste Bøger synes tidt noget utydelige, men det lønner sig godt at læse dem op igjen. Bedre at læse en god Bog to Gange end to Bøger en Gang.
Vaagner nu Læselysten ret iblandt os, og der altsaa bliver større Efterspørgsel om Bøger, da vil disse blive billigere end hidtil. Ogsaa Bogskriverne kan da arbeide med større Lyst end tilforn; den større Fordel vil give dem mere Mod til at føre Pennen, og man ved jo, at „Lysten driver Værket“. Læselysten vil endvidere hjælpe til at formindske Brændevinsdrik og Spillesyge. Det bedste Middel til at udrydde disse Laster er næmlig udentvivl, næst Kristendommen, at skaffe Folket Smag paa ædlere Fornøielser, som Læsning, Sang o. s. v.
