rer og andre Fornødenheder for 538 Rdlr., og satte sig for denne Sum selv i Gjæld hos Kjøbmændene. Kolonien blev reddet fra Undergang, og kom efterhaanden saavidt, at den fem sex Aar derefter kunde hjælpe sig selv, uden nogen Understøttelse. Indtil Aaret 1800 havde den saaledes udbredt sig, at den da bestod af 37 Familier, der talte 196 Medlemmer. Kreaturernes Antal beløb sig til 313 Hoveder Storfæ, 511 Stykker Smaafæ og 59 Heste. Kolonien gjorde bestandig de stærkeste Fremskridt, og voxede hvert Aar ved ny Tilflytning. Den havde at udbrede sig paa en Strækning af fire Mile Land, der bestaar af Skog og de græsrigeste Sletter, som de fiskerigeste Elve sno sig igjennem. Efter al Sandsynlighed vil og maa den med Tiden blive et af de folkerigeste Kirkesogne i hele Fogderiet. Allerede fra først af var dens betydeligste Næringsvei Agerdyrkning og Kvægavl, og dens fleste Beboere i Besiddelse af saa megen Ager, at de af Rug og Byg avlede saa meget de behøvede, ja at nogle endog havde Sæd tilovers fra det ene Aar til det andet. Adskillige af dem have bragt Potetesavlen saavidt, at de have kunnet sælge af dette Fødemiddel til Tromsø Kjøbstad. Overalt i Kolonien hersker Arbeidsomhed og huslig Flid, og i de fleste Huse en udmærket Renlighed. Men selv for Senjens Fogderi har denne ny Koloni været af udbredt Nytte; den er bleven bekjendt i det sydlige Norge som en Egn, hvor duelige og arbeidsomme Mennesker, skjønt de ere fattige, kunne finde Udkomme. Adskillige hundrede Familier droge derfor hid, og henvendte sig til den retskafne Holmboe, som formaade Indbyggerne til, for det første at forunde dem Huusly og lade dem arbeide hos sig for Føden, indtil den største Del siden er bleven bosat paa Stedet. Alle disse Nyankomne have været duelige Folk, bekjendte med Agerdyrkning og de til samme fornødne Sysler. De udbredte Kundskaber om et bedre Jordbrug blandt Indbyggerne, og Virkningen deraf var, at Jordeiendommene bleve solgte til mange Gange saa høi en Pris som forhen.
Distriktets Biskop, der paa sine Embedsreiser ogsaa besøgte dette ny Anlæg, kunde ikke noksom anbefale det hos Regjeringen, og gjøre den opmærksom paa, hvad der til Norges Opdyrkelse kunde udrettes, dersom der i Nordlands og Finmarkens mange ubefolkede Dalstrøg langs Fjorde og Elve indførtes Landbrug. Kun i fire Dage havde han Tid
