Denne Mand var Jens Holmboe, siden Aaret 1781
ansat som Foged over Senjens og Tromsø Fogderi i
Nordlandene.
Ved hans Ankomst til Stedet fandt han, at Beboernes Hovednæringsvei var Fiskeri, og at Agerdyrkningen derimod ikke alene var saare ubetydelig, men endog af de fleste anset for en foragtelig Syssel. Jordbunden fandt han imidlertid særdeles god, og Himmelegnen meget vel skikket til at befordre Planternes Væxt. Uagtet Sommeren der er kort og Egnen ligger højt mod Nord, indtraf i en Tid af atten Aar dog ikke flere end tre uheldige Aar, hvor Kornet ikke vilde lykkes. Dette gav ham Mod til at stræbe efter, ved eget Exempel, at virke Lyst hos Indbyggerne til at forbedre Jorddyrkningen. Ved Rydning, Grøfters Gravning og andre gode Indretninger begyndte han at udvide og forbedre sit eget Jordbrug. Han bragte det herved saavidt, at han omsider kunde saa og avle langt mere end dobbelt saa meget Rug og Byg, og holde dobbelt saa mange Kreature som ved sin Tiltrædelse. Men foruden dette rosværdige Exempel paa Flid i Jordbrug og store Fortjenester af Kreaturracerne og især af Hesteavlen, saa Senjens Heste endnu ere i stor Anseelse dernord, valgte han ogsaa et andet Middel til at opvække hos Indbyggerne Lyst til Forbedring i Jorddyrkningen. I Fogderiet vare mange ubebode, men frugtbare, Steder, som fortjente at opdyrkes. Blandt disse fandt han især to, Bardo- og Monselvdalene, hvis Frugtbarhed og herlige Beliggenhed bestemte ham til at arbeide paa at faa dem bebode; men at formaa nogen af Fogderiets Beboere til at forlade Sjøen og nedsætte sig i Dalene for at drive Jordbrug, var ikke at tænke paa. Han forskrev derfor i Aaret 1787 nogle brødløse Husmandsfamilier fra det sydlige Norge, og overtalede disse til at nedsætte sig i Bardodalen, paa det Vilkaar, at han forstrakte dem med Alt, hvad de, som fattige Nybyggere, behøvede at begynde med. Da Regjeringen blev underrettet herom, fik han sine første Forskud godtgjorte, og Tilladelse til at forskyde disse Folk endnu mere for offentlig Regning. Men der mødte adskillige Omstændigheder, som forvoldte, at Nybyggerne stode paaveje at flytte derfra igjen, dersom de ikke hastig og kraftigen bleve understøttede. Holmboe ydede dem strax denne Hjælp, forskaffede dem fra Bergen Fødeva-