Nu er det vistnok sandt, at der, hvor Kristendommen kommer til og annammes i Tro, der vil Folkelivet blomstre endnu mere og bære langt flere og herligere Frugter. Men vi kan dog aldrig vente, at Kristentroen bliver levende i ethvært Hjærte; og vi har Exempler nok paa, at der ogsaa kan være et Slags religiøst Liv tilstede, uden at dermed følger noget kraftigt Folkeliv – Men skjønt saaledes kristelig og folkelig Oplysning ikke maa sammenblandes, kan de dog være venlig forenet og vil altid understøtte hinanden. Skjønt de ikke er det samme, saa er det dog vist, at Alt, hvad der isandhed er godt og ønskeligt, staar i en vis Forbindelse, og at alt aandeligt Lys peger tilsidst hen paa ham, som er Aandernes Sol. Ogsaa fordrer jo Kristentroen, naar den skal vise sig i Gjærning, at vi ikke er fremmede for denne Værdens Forholde, hvor det gjælder at røgte sit Kald med Indsigt og aabent Øie.
Uagtet saaledes dette Tidsskrift nærmest kun vil befatte lig med at udbrede en saadan borgerlig Oplysning, som er ønskelig for alle Fædrelandsvenner, og som de kan have tilfælles, hvordan deres religiøse Tro end er beskaffen – thi i timelige og borgerlige Anliggender spørges der jo ikke nærmest om Folks Tro – saa er det dog mit Haab, at det medrette vil kunne siges at staa paa kristelig Grund. Idetmindste skal det aldrig indeholde Noget, der vitterlig strider imod Kristendommen. Denne har jo desuden gjennem 800 Aar grebet saa meget ind i vort Folkeliv, at vi nødvendig maa berøre den alligevel, selv naar vi skriver om borgerlige Ting Ogsaa gjør det jo en stor Forskjel, om disse betragtes i kristeligt Lys, eller ei. – Forresten kan ogsaa enkelte religiøse Stykker, især af historisk Indhold, af og til meddeles i Tidsskriftet.
Man har spurgt mig, om det vil indeholde „Politik“. Derpaa kan der, mener jeg, svares baade Ja og Nei. Skal Politik betyde, hvad der vedkommer Fædrelandet og Folket
