Side:Folkeeventyr (1852).djvu/91

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest
4.
Spurningen.

Der var engang en Konge; han havde en Datter, som var saa slem og vrang i Ord, at Ingen kunde maalbinde hende. Han satte da ud, at den, der kunde gjøre dette, skulde faae Prindsessen tilægte og det halve Kongerige til. Tre Brødre, som havde hørt dette, besluttede at prøve sin Lykke; først gikk de to ældste, som troede, de vare klogest; men de kom ingen Vei med hende og bleve straffede til. Saa gik da Askepot afsted. Da han var kommen et Stykke paa Veien fandt han en Vidiespænding; den tog han op. Da han hadde gaaet et Stykke til, fandt han et Skaalsbraat; det tog han ogsaa op. Da han var kommen lidt længere, fandt han en død Skjære, og lidt derfra et kroget Bukkehorn; om Lidt igjen fandt han Mage til det, og just som han gik over Markerne ved Kongsgaarden, hvor der var udbredt Gjødsel, fandt han en udgaaet Skosaale. Alle disse Ting tog han med sig til Kongsgaarden, og saa kom han ind for Prindsessen. "God Dag," sagde han. "God Dag," sagde hun og vred paa sig. "Faaer jeg stegt Skjæran min?" spurgte han. "Jeg er bange, den sprækker," svarede Prindsessen. "Aa, det har ingen Nød, jeg slaaer om den en Vidiespænding," sagde Gutten og tog frem denne. "Fedtet rinder af den!" sagde Prindsessen. "Jeg holder under dette," sagde Gutten og viste frem Skaalsbrodtet. "Du er saa kroget i Ord, du," sagde