ham, og saa fik han skaaret hende i Veslefingeren saa meget at hun blev blodvækt. Da var den rette Brud frelst og Kongen vaagnede; hun fortalte ham, hvorledes Alt var gaaet til, og hvorledes Stedmoderen og Rettedatteren havde sveget hende. Strax blev hendes Broder taget ud af Ormegaarden — ham havde Ormene ikke gjort det mindste Skade — og Stedmoderen og Rettedatteren hendes bleve kastede derned i Stedet. Men Ingen kan fortælle, hvor glad Kongen var, da han blev af med den stygge Buskebruden og fik igjen en Dronning, som var saa deilig og lys som selve Dagen. Nu blev det rette Bryllup gjort, og det saa det blev hørt og spurgt over syv Kongeriger; Kongen og Bruden hans kjørte til Kirke og lille Kavern sad ogsaa i Vognen. Da Vielsen var forbi, kjørte de hjem igjen, men siden var jeg ikke længer med dem.
Der var engang en Mand oppe i Finmarken, som havde fanget en stor Hvidbjørn; den skulde han gaae til Kongen af Danmark med. Saa traf det sig saaledes at han kom til Dovrefjeld om Julekvelden, og der gik han ind i en Stue, hvor der boede en
