Hanen og Hollen floi op paa en Kjcrp. Da Gassen og Anden vel vare sovnede, tog Nerven og lagde Gassen paa Gloen og stegte den. Honen kjendte det lugtede saa svedet; den hoppede op paa en hoicrc Piude og sagde halv i Sovne: Fy, her stin ker saa, ber stinker saa!" Aa Snak," sagde Rwvcn, Rogen staar bare ned igjcnncm Piben, scrt dig til at sove og hold saa Mund!" Saa sovncde Honen igjen. Nerven havde ikke faaet Gassen i sig, for den gjorde det samme ved Anden, tog den og lagde den paa Gloen og stegte den og til at spise. Saa vaag nedc Honcn igjen og hoppcdc op paa en hoiere Pinde. Fy, her stinker saa, her stinker saa!" sagde den, og da fik den Ninenc op og sik sce, at Rcrven havde spiist dem begge to, baade Gassen og Anden; saa floi den op paa den hoieste Pinden og satte sig der og tittcde op igjenncin Piben. Nei, nei, sec alle de deilige Gjcrs, som styve der!" sagde den til Na-vcn. Mikkel ud og sknlde hente sig en fed Steg. Saa vcrkkcdc den Hanen og fortalte, hvorledes det var gaact med Gasse Vasse og Ande Vande. Saa fim Hane Pane og Honc Pone ud igjennem Piben, og hvis de ikke var komne til Dovrcfjeld, havde det vist vcrrct forbi med Alvcrdcn.
Der var engang en Mand som var saa grætten og vild, og
