Side:Folkeeventyr (1852).djvu/281

og saa lagde hun lidt Mad ovenpaa, og sagde saa til Troldet,; at nu var Sækken færdig, mm han maatte slet ikke see ned i den og det lovede han ogsaa, han ikke skulde gjøre. Da saa Bjergmanden gik, skottede hun ud efter ham i et lidet Hul, som var paa Lemmen; da han var kommen et Stykke paa Veien, sagde han: „Den er saa tung denne Sækken, jeg vil nok see, hvad der er i den, jeg,” og vilde til at løse op Sækkebaandet; men saa raabte Gjenten: „Jeg seer dig nok! Jeg seer dig nok!” „Det er da Pokker til Øine i Hovedet paa dig ogsaa da!” sagde Troldet, og saa turde han ikke prove paa det mere. Da han var kommen did, hvor Enken boede, kastede han Sækken ind gjennem Stuedøren. „Der har du Mad fra Datteren din; det lider ikke paa hende,” sagde han.
  Da nu Gjenten havde været i Bjerget endnu en god Stund, faldt der en Dag en Gjedebuk ned gjennem Lemmen. „Hvem er det, som har sendt Bud efter dig, dit langraggede Best!” sagde Troldet, han var fælt vild, og saa tog han Bukken og vred Hovedet as den og kastede den ned i Kjælderen. „Aa nei, hvorfor gjorde du det da?” sagde Gjenten, „den kunde jeg havt at more mig med hernede.” „Du behøver ikke at sætte op Bededagsansigt for det, veed jeg,” sagde Troldet, „jeg kan snart skaffe Liv i Gjedebukken igjen, jeg.” Dermed tog han en Krukke, som hang paa Væggen, satte Hovedet paa Gjedebukken og smurte den as Krukken, saa var den lige god igjen. Haa, haa! tænkte Gjente, den Krukken er nok Noget værd, den.
  Da hun saa havde været hos Troldet endnu en god Tid, passede hun paa en Dag, Troldet var borte, tog den ældste af