havde gaaet. Da han nu var sindt for den lange Vei han havde gaaet frem og tilbage til ingen Nytte, skridtede han paa alt hvad han aarkede, og naaede Himmeriges Port med det samme, St. Peder gløttede lidt paa den, saa meget at den tynde Skræddersvend kunde slippe ind. Smeden var endda en sex, syv Skridt fra Porten; her er det nok bedst at skynde sig, tænkte han, greb Slæggen og kastede i Dørgløtten, med det samme Skrædderen smat ind; men kom han ikke ind gjennom den Aabning, veed jeg ikke hvor han er bleven af.
Hønen. Du lover mig Sko, Aar for Aar, Aar for Aar, og jeg faaer ingen Sko!
Hanen. Du skal nok faae Sko!
Hønen. Jeg verper æg og jeg gjør godt og endda maa jeg gaae her barfod!
Hanen. Saa tag dine æg, og reis til Byen og kjøb dig Sko, og gaae ikke længer barfod!
Ved dette Børneeventyr gjør Betoningen Alt, idet Hanens og Hønens Lyd efterlignes.
