Side:Folkeeventyr (1852).djvu/187

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Lænestolen, som staaer derinde i Verkstedet, maa blive siddende i den, til jeg selv beder ham staae op igjen; og endelig vil jeg ønske at den, jeg beder krybe ind i Staaltraadpungen, jeg har i Lommen min, maa blive derinde, til jeg selv giver ham Lov at krybe ud igjen." "Du ønskede som en daarlig Mand!" sagde St. Peder; "først og fremst burde du have ønsket dig Guds Naade og Venskab." "Jeg turde ikke tage saa høit til, jeg," sagde Smeden. Derpaa sagde vor Herre og St. Peder Farvel og gik videre.

Det led mens det skred og da Tiden var omme, kom Fanden, saaledes som det stod i Kontrakten og skulde hente Smeden; "er du færdig nu?" sagde han og stak Næsen ind igjennem Smediedøren. "Aa, jeg skulde saa nødvendig slaaet Hoved paa den Spiger først," svarede Smeden; "kryb du imidlertid op i Pæretræet og pluk dig en Pære at gnave paa, du kan være baade tørstig og sulten efter Veien." Fanden takkede for godt Tilbud og krøb op i Træet. "Ja, naar jeg nu betænker Alt vel," sagde Smeden, "saa faaer jeg slet ikke slaaet Hoved paa dette Søm i de første fire Aar, for dette er Pokker til Jern saa haardt; ned kan du ikke komme i den Tid, men du faaer sidde og hvile dig saalænge." Fanden tiggede og bad saa tyndt som en Toskilling at han maatte faae Lov at komme ned igjen, men det hjalp ikke; Tilsidst maatte han da love, at han ikke skulde komme igjen før de fire Aar, Smeden havde sagt, vare omme. "Ja, saa kan du komme ned igjen," sagde Smeden.

Da nu den Tid var forbi, kom Fanden atter, forat hente Smeden; "nu er du vel færdig," sagde han, "nu synes jeg, du