Side:Folkeeventyr (1852).djvu/142

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Gutten, "jeg er ikke rigtig reen i Hovedet." "Tænker du, jeg vil have dig her ved Maden, naar du er slig da?" sagde Kokken, "gaa ned til Staldmesteren, du passer bedst til at gaae og maage i Stalden." Men da Staldmesteren bad ham tage Parrykken af, fik han det samme Svar, og saa vilde ikke han heller have ham; "du kan gaae til Gartneren," sagde han, "du passer bedst til at gaae og grave i Jorden!" Hos Gartneren fik han da Lov at blive; men Ingen af de andre Tjenere vilde ligge med ham, derfor maatte han sove for sig selv under Trappen til Lysthuset; det stod paa Stolper og havde en høi Trappe. Under den fik han en Deel Mose til Seng, og der laa han saa godt han kunde.

Da han nu havde været paa Kongsgaarden en Tid, hendte det sig en Morgen, i det samme Solen randt, at Gutten havde taget af sin Lavparryk og stod og vadskede sig; og da var han saa vakker, at det var en Lyst at see ham.

Prindsessen saa fra Vinduet den vakre Gartnergut og syntes, hun aldrig havde seet Nogen saa smuk. Hun spurgte da Gartneren hvorfor han laa ude, under Trappen. "Aa, ingen af Medtjenerne vil ligge med ham," sagde Gartneren. "Lad ham i Aften komme op, og ligge ved Døren, inde paa mit Kammer, saa skal de vel ikke undslaae sig for at lade ham ligge i Huus med sig siden," sagde Prindsessen. Gartneren sagde det til Gutten. "Mener du jeg vil gjøre det?" sagde Gutten; "saa vilde de sige, at der var Noget mellem mig og Prindsessen." "Ja, du har nok Grund til at frygte for slig Mistanke, du," svarede Gartneren; "du som er saa vakker!" "Ja, ja, naar I