ind paa et vist punkt i et camera, da kan vore skud ikke feile . . . Selvfølgelig, vi er ikke usaarlige, men der er liten chanse for at ramme os. Der findes ikke et mobilere krigsredskap i verden. Det vil slaa vore fiender med skræk. Og i formiddag, naar den russiske flaate vil forcere indløpet til Nordsjøens nøkler, vil den ikke bare finde modige mænd bak Odderøens og Gleoddens kanoner, men den vil se et under for sine øine, som vil slaa Ruslands Armada med rædsel og død . . .
Fjeld stanset.
Der lød en svak skurende lyd . . .
—Maskinen slaar agterover, mumlet han. Nu er vi ved Odderøen. Gi mig Deres depeche, saa skal vi sende den ind med fæstningens chalup. Ta Erkos oljeklær paa Dem og følg med i land. Vi maa skynde os utover. Et haardt dagsverk venter os.
Den unge pike saa ubeslutsom paa de gule klær, som raktes hende.
—De vil ikke negte mig en bøn, sa hun rødmende De maa ikke sætte mig iland nu. Skjæbnen har ført mig ombord her sammen med Dem og Ralph. La mig bli her. Jeg kan være tilhjælp. Alt skal jeg gjøre. Jeg kan lave mat. Og naar store ting skal utføres er der godt at ha en kvinde med. Jeg er ikke ræd. Aldrig skal dere høre en klage fra mig. For Guds skyld, la mig bli med!
Fjeld saa beundrende paa hende.
—Der findes ikke mange som Dem, Bergljot Bratt, sa han langsomt. Det vilde ikke være det værste at ha en som Dem ved siden av sig, naar døden sliter i ens krop. Vel! Ta paa Dem oljeklærne og bli med. Jeg skal sende en besked til marconistationen. De løper
