klatret over det gjærde der, sa statsraaden. Er det idetheletat mulig?
—Man skulde ikke tro det, svarte dvergen. Pigtraaden er av bedste kvalitet, men denslags folk, der her er tale om, har hud som flodhestskind. Og »Pajazzo« bærer sig ikke slik for ingenting. Den lugter fare som en hyæne lugter aadsel . . .
—Er De alene her? spurte statsraaden.
—Ja, svarte den lille finlænder. Vore arbeidere reiste iforgaars til Uleåborg. De er gode og bra folk, som er tause av naturen. Og vaktmesteren drog igaar med motorbaaten til Kristiania.
—Var det ikke noksaa risikabelt?
—Aanei. Det er ikke saa let, som det ser ut til at trænge ind i maskinhallen. Selv om nogen har klatret over gjærdet vil det falde vanskelig at forcere døren til verkstedet. Dertil skal der godt staal og megen klokskap. Stol paa det, hr. statsraad, vi finder en eller anden person i løpet av de første fem minutter. Hvis han da ikke foretrækker at klatre over gjærdet igjen.
—De er ikke ræd?
—Nei, sa dvergen med en viss bitterhet. Jeg er for ussel til at nogen vil lægge haand paa mig. Min eneste styrke er min svakhet.
Statsraaden vilde svare, men ordene blev sittende i hans strupe . . . Katten » Pajazzo« hadde holdt op med sin jammerkonsert. Den hadde forlatt sin imponerende plads paa det lave hustak og var forsvundet et eller andet sted inde i skyggen. Der la sig en forventningsfuld stilhet i det klart oplyste rum. En eller anden hændelse utrugedes i det dype mørke mellem husvæg-
