—Det er jo grei besked, sa Helene. Telegrammet lyder saa:
Sender en automobil efter frøken Bratt snarest. Vigtigt anliggende. Hilsen
Jonas Fjeld.
—Hvad kan det være? mumlet Burns og snuste paa telegrammet, som om det skulle indeholde en eller anden skjult hemmelighet.
—Jeg antar, at han har faat en underretning, som tvinger ham til at vende tilbake til Kristianssand, sa Bergljot. Han lovet mig at ta mig med tilbake. Og han er vel en av dem, som pleier at holde sine løfter.
—Det er han.
Burns bøide sig pludselig fremover hans store ører strittet.
—Der er den allerede, sa han halvt for sig selv. Jeg hører den langt nede i bakken. Det er en 6-cylindret ventilløs motor, men jeg hører kjæderaslingen. Den later ikke til at ha gjort veien lang mellem Rosherville og Kensington. Den er ialfald fløiet omkap med iltelegrammet . . . . .
— — —
Fem minutter før disse begivenheter ankom der til havnefogden i Gravesend et telegram adressert til Jonas Fjeld, »Flyvefisken«, Gravesend. Det skulle netop træffe sig, at Fjeld just befandt sig paa havnefogdens kontor for at forhandle om en passende ankerplads. Han fik telegrammet og læste det med forbauselse og ikke liten forfærdelse. Der stod:
Frøken Bratt er forsvunden. Frygter det værste. Sender en automobil efter dig. Er paa sporet. Chauf-
