Ved Erkebiskop Jons Død skal Kong Inge uden at tage noget Hensyn
til det nysoprettede Domkapitel uden videre have udnævnt en
ny Erkebiskop.[1]
Denne Mand var Eystein, Søn af Erlend Himalde, og af en meget fornem Æt i Thrøndelagen, der endog havde kongeligt Blod i sine Aarer.[2] Eystein skal tidligere have været Inges Capellan og Fehirde. Desværre savnes enhver Oplysning om hans Studier. Den udmærkede Dannelse, hvoraf han siden viser sig i Besiddelse, gjør det lidet sandsynligt, at han kun skulde have modtaget den tarvelige Undervisning som dengang var at faa hjemme i Norge. Han maa antages at have været i Skole udenlands, maaske i Frankrige eller England. Hans Samtidige, den islandske Biskop Thorlak af Skaalholt, om hvem man har egne Sagaer, siges at have studeret i 6 Aar, dels i Paris, dels i Lincoln.[3]
Ligesaalidt som vi kjende, om og hvor Eystein har studeret i Udlandet, ligesaa gaadefuldt er det Tidsrum, som ligger mellem hans kongelige Udnævnelse, der vel har fundet Sted allerede 1157, og hans Indvielse, der ifølge en mærkelig endnu bevaret Indskrift i Throndhjems Domkirke[4] foregik 1161. Ved Jons Død og lige til 1 Sept. 1159 levede jo endnu den med Norge saa fortrolige Hadrian IV, der ovenikjøbet særlig var en Ven af Kong Inge, men hos denne har Ey-
- ↑ En Tale mod Biskopperne udg. af G. Storm, 22–23.
- ↑ See Stamtavlen i Munch, N. F. H. III. Nogle phantastiske Indfald om Eysteins Slægtsforhold findes i Personalhistorisk Tidsskrift II. 200 ff.
- ↑ Biskupa Sögur I. 92, 267.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. 2 R. VI. 253. Eystein regner her 26 Nov. 1161 til sit „annus primus“.
