Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/97

navngiven Decanus førend 143O. Imidlertid er det høist sandsynligt, at Hensigten med disse Embeders Oprettelse var den, at Archidiaconerne, der rimeligvis skulde residere paa forskjellige Steder i Stiftet, paa Erkebiskoppens Vegne skulde øve den geistlige Jurisdiction og vel ogsaa oppebære hans Sagefald. Men da det ikke lykkedes at gjennemføre eller bevare de canoniske Regler om Geistlighedens egen Jurisdiction, er Embederne maaske bortfaldne. Mærkeligt er det imidlertid at der i Hamar Stift, hvor i Middelalderens senere Aarhundreder ingen Archidiaconer findes, bevislig fandtes en saadan 1210 og det, som det synes, boende ikke ved Bispesædet, men i Gudbrandsdalen.^[1] I Bergen finder man en Archidiaconus i 1180 og Embedet bemerkes endnu ved 1250^[2], hvorefter det i et Par Aarhundreder forsvinder. Erindres maa det fremdeles, at Biskoppen paa Orknøerne stadig havde en paa Hjaltland (i Thingvold) residerende Archidiaconus, der i ethvert Fald var i Virksomhed idetmindste 1221 og vedblev indtil Reformationens Indførelse. I andre Lande fandtes som bekjendt saadanne Archidiaconer hyppigt og det i stor Mængde omkring i Stifterne. Som et Exempel kan anføres, at i Cardinal Nicolaus’ Fødeland, det i kirkelig Henseende Norge saa nærstaaende England oprettede en Biskop i det tolvte Aarhundrede hele syv Archidiaconater i sit Stifts forskjellige Dele^[3]. Det kan forøvrigt erindres, at i Stridsskriftet “En Tale mod Biskopperne“ omtales Archidiaconer i Norge^[4], idet de apostropheres i Begyndelsen af Skriftet. Det er forøvrigt rimeligt nok, at Ansættelsen af de Provster, som paa Erkebiskop Jon IIs Tid opstode, men hvis Embede var de verdslige Høvdinger en Torn i Øiet, nærmest har været en Fornyelse af mislykkede Archidiaconater.

Diplomer fra Nicolaus’ Besøg i Norge savnes. Han forlod Landet efter at have udført sin Mission der og vendte over Sverige hvor han ikke udrettede saa meget som i Norge, tilbage til Curien.

Den Mand, som altsaa kom til at begynde Rækken af norske Erke-

1. Dipl. Norv. II. No. 4.
2. Sammesteds VIII. No. 5, V. No. 5.
3. Henrici Archidiaconi Huntendunensis Hist. Anglorum ed. Arnold 302. (Rev. Britt. M. Æ. scr.)
4. Storms Udg. 1. Af Breve i det svenske Diplomatarium synes jeg at maatte slutte, at Archidiaconer der have forekommet før Capitlernes Oprettelse.