mindre sandsynligt maa det forekomme, at Cardinalen skulde være Kongerne i det Hele velkommen, end sige indkaldt af dem.
Cardinalens vidtstrakte Myndighed viser sig ogsaa deri, at han uden videre kunde besætte den nye Erkestol, ja det endog med en Biskop af et andet Stift, thi en saadan Overflytning fra en Stol til en anden var udtrykkelig, hvad vi oftere skulle se, forbeholdt Paven selv. Hans Valg faldt paa Biskop Jon Birgerssøn af Stavanger, hvem han beklædte med det Pallium, han havde medbragt fra Rom for Anledningen, men naturligvis ikke som man undertiden finder det opfattet i nyere Skrifter, „indviede“ til den Værdighed, han jo allerede besad. Den Dag, paa hvilken denne store Høitidelighed fandt Sted, kjendes ikke. Det antages, at Islændingen Einar Skulesson, Kong Eysteins Hofskjald, ved denne Leilighed har reciteret sit berømte Digt geisli til St. Olafs Ære, men Cardinalen nævnes ikke, ialfald ikke udtrykkelig deri, og heller ikke selve Ceremonien omtales, omend alle tre Konger og Erkebispen sees at have været tilstede.[1] Under Oplæsningen mente man at fornemme en sød Duft i Kirken, ligesom andre Jertegn skulde have indtruffet under Cardinalens Ophold i Norge.
Af særegen Vigtighed for vort Emne er de Bestemmelser, som Cardinalen skal have truffet med Hensyn til det nye Domcapitel ved Metropolitansædet. Herom har man en Efterretning i et noget over 40 Aar senere (1196) udstedt Pavebrev, der aabenbart refererer en fra Nidaros Domcapitel til Curien afsendt Forestilling. Her heder det, at Pave Hadrian (ɔ: Cardinal Nicolaus) bestemte, at der ved Nidaros Domkirke skulde vakre en Decanus og tre Archidiakoner.[2] Om disse høie geistlige Stillinger virkelig ere komne istand, eller hvor længe de have bestaaet, er uvist. Sikkert er, at man ikke, hvorom senere, finder nogen navngiven Archidiaconus i Nidaros førend 1479 og ingen
- ↑ Se herom Munch, D. n. F. Hist. II 88, der mener at finde en Antydning til Cardinalen i et omskrivende Udtryk. Digtet er trykt paa flere Steder og særskilt udgivet med Oversættelse af Lars Wennberg som Dissertation i Lund 1874. Betegnende for Islændingen er det, at han ved Slutningen ivrig anbefaler sig til et godt Honorar for sit Kvad.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 1. Munchs Formodning, at disse 4 Prælaturer skulde være fordelte paa samtlige norske Bispedømmers Capitler, kan jeg ikke tiltræde. Et Brev til Capitlet i Nidaros, hvor der bruges Udtrykkene „tres archidiaconatus unum decanum in ecclesia vestra“ kan kun angaa denne, ikke andre Kirker. Ellers maatte der have staaet in provincia vestra.
