for at kunne efterlade en liden Styrke paa Stenviksholm og det faste Holms Kloster, idet Haabet ikke ganske blev opgivet om muligt Omslag i Tingenes Stilling, lod han ved sine Fogder optage Penge, Kalke, Diske og andet Selv i Kirker og Præstegaarde langs Kysten fra Namdalen op til Throndenes. Paa den anden Side lod Esge Bilde allerede i Marts plyndre og brænde i det nuværende Romsdals Amt, hvor det gik ud over Erkebispens Sædesvende og andre Tjenere. Herover sendte Olaf Esge et skarpt Brev.
Det var nu paa høie Tid at komme afsted, og den 1 April 1537 forlod Norges sidste Erkebiskop sit Sæde som Flygtning, efter lige før sin Bortreise at have indviet en Islænding til Biskop i Skaalholt. Ved Udreisen af Fjorden gik Christopher Throndssøn, der førte den lille Flaade, i Land og plyndrede Fru Ingers Gaard Østraat. Seiladsen varede længe, endnu 19 April saaes Erkebispens skibe udenfor Udsire. Da han naaede Nederlandene, fik han at vide, at der var sluttet Stilstand paa 3 Aar mellem Christian III og den burgundiske Regjering, og at der i denne var en Artikel, ved hvilken der var forbeholdt ham selv uantastet at kunne forlade Norge. I Nederlandene ned Olaf velvillig Modtagelse, og fik til opholdssted anviist den samme By, Lierre i Brabant, hvor Christiern II i sin Tid havde resideret, men hans Dage her bleve kun faa, da han døde allerede 6 Febr. 1538 Klokken tolv og derpaa fik sit sidste Hvilested ved Høialteret i Domkirken i Lierre.[1] Efter hans Død udspandt sig langvarige Forhandlinger om hans Efterladenskaber, idet Christian III gjorde Fordring paa en Del deraf som kongelig Eiendom og Nils Lykkes Familie vilde hævde de Klenodier, som han havde lagt Beslag paa ved dennes Fangenskab og Død og derpaa taget med sig ud af Landet. Enden blev, at Pfalzgreve Frederik kom i Besiddelse af det Hele. Men hans Archiv, der ligeledes kom i Pfalzgrevens og siden i Baierns Besiddelse, er heldigvis i vore Dage kommet tilbage til Norge og udgjør en af vort Rigsarchivs bedste Skatte.
Olaf havde en Broder Gunnar, der var Kannik i Oslo 1529 og rimeligvis allerede 1525. En anden Broder Aslak nævnes undertiden i Olafs Tjeneste. I Schønings Samlinger findes en Notits om en tredie
- ↑ Personalhist. Tidsskr. I. 148.
