Den 10 April 1533 døde imidlertid Kongen, og dermed var den
dybt ydmygede Erkebiskops Stilling med et Slag igjen forandret.
Foreningen med Danmark var indtil videre opløst, og Olaf var som
Rigsraadets første Mand bleven Landets Overhoved, indtil det atter
fik sig en Konge. Rigtignok vare dets Hovedlen og Hovedfæstninger
i danske Mænds Hænder.
Nu indtræder da hans Livs mærkeligste Periode, da han for Alvor tænker paa at øve en bestemmende Indflydelse paa sit Fædrelands Skjebne.
I Danmark udsætter Aristokratiet Kongevalget til næste Aar, og det catholske Parti har der for et Øieblik igjen Overhaand. Et norsk Raadsmøde, dog kun svagt besøgt, samles i Bud i Romsdalen i August 1533. Der haves en Række Optegnelser om, hvad der her forhandledes eller var paatænkt til Forhandling,[1] og at det er Erkebispens Tanker, vi her have med at gjøre, er, ihvorvel det Hele er noget gaadefuldt, neppe til at tage Feil af. Det er, som om Norge efter Menneskealdres Forfald og politisk Sløvhed med Et skal gjenfødes, samtidig med at Catholicismen kraftig skal opretholdes. Endog gamle og factisk tabte Rettigheder og Besiddelser skulle igjen hævdes, endog den gamle Afgift fra Skotland for Man og Suderøerne, ikke at tale om det geistlige og verdslige Herredømme over Orknøerne skal fornyes, alle Len og Embeder tilfalde Indfødte, Folket opøves i Vaabenbrug, og Skolerne ved Domkirkerne bringes paa en bedre Fod o. s. v. Dette sidste er ikke det eneste Vidnesbyrd om Olafs Interesse for Studier. Af Matrikelen for Universitetet i Køln erfare vi, at Thrøndere lige til Slutningen af hans Tid studerede ved denne erkecatholske Høiskole, og da flere af disse Studenters Navne tyde paa Slægtskab med Erkebispen, tør det vist antages, at de have draget derhen efter hans Foranstaltning og med hans Understøttelse.[2] Udtrykkelig siges dette at være Tilfældet med Thorbjørn Olafssøn,[3] siden første lutherske Super-
- ↑ Dipl. Norv. X. No. 672 fgg.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. III. 490–491.
- ↑ Kirkehist. Samll. 3 R. I. 503 fgg. Nogle Thrøndere havde ogsaa i det 15de Aarh. studeret i Køln, see Personalh. Tidsskr. 3 R. V. 296. Det kan tilføies, at Olaf holdt sig en Forelæser, og som saadan et Aar benyttede den senere islandske Superintendent Gissur Einarssøn, der i sit Hjerte var Lutheraner og maatte vogte sig for, at Olaf skulde faa fat i hans kjetterske Bøger. Kbh. Vidensk. Selsk. Skr. V. (1751) 232.
