Indvielse til Norden og fremstillede sig for Kong Christiern 1452. Denne, der ikke havde norske Raader hos sig, erkjendte ham, lod ham aflægge Ed som norsk Rigsraad og medgav ham Brev til Nidaros Domcapitel.
I Februar 1453 var den nye Erkebiskop i Bergen og udstedte derfra den sædvanlige Opfordring om at erholde subsidium pallii. Han var fremdeles i Bergen, hvorfra han sendte et Brev til Island, i April og drog saa til sit Sæde i Throndhjem, ledsaget af to andre Biskopper og andre Rigsraader. Ogsaa her maa han være bleven anerkjendt.
Men hans norske Værdighed tog en brat Ende. Da nemlig Kong Christiern om Høsten i det følgende Aar 1453 var kommen til Bergen, udstedte nogle Rigsraader en Erklæring i det hele Raads Navn, der skulde bringes til Paven ved to Geistlige, af hvilke den ene, Udlændingen Daniel Kepken var kommen til Norge med Marcellus og bleven anbragt som Kannik i Nidaros. Erklæringen gik ud paa, at Kalteisen var antagen af Kongen uden det norske Raads Vidende og Samtykke, at Kongen af den Grund havde faaet hele den norske Almenhed imod sig, „og at der var skeet et saa heftigt Oprør mod Henrik Kalteisen, at Kongens Embedsmænd kun med yderste Møie formaaede at redde ham af Oprørernes Hænder“. Ja, Forbitrelsen var saa stor, at hele Norges Folk var bestemt paa hellere at finde sig i Død og Ulykke, ja Tilbagefald fra Troen, end i at taale „Broder“ Henrik Kalteisen eller nogen anden Biskop, der ikke var valgt af Kirken og kaldet af Kongedømmet, som med stor Bekostning havde grundet Kirkerne o. s. v. „Broder“ Henriks Sæder vare derhos ganske forskjellige fra Nordmændenes, han var en svagelig Mand, taalte ikke Klimatet og duede ikke til de nødvendige lange Reiser. Derfor havde han selv indseet, at han var uskikket til Erkebiskop og tilbudt sig at resignere sin Værdighed i Pavens Haand. Kongen, hedder det videre, ønskede nu Mag. Olaf Throndssøn til Erkebiskop og ikke længere Marcellus, hvem han dog samtidig tog i Forsvar mod forskjellige Beskyldninger.[1]
At dette Brev, der sandsynligvis er forfattet af den af Kongen
- ↑ Denne Æventyrer havde endnu i Aaret 1453 den Frækhed (og det i København) at optræde som Archipostulatus af Nidaros. Hans senere Skjebne skulle vi ikke her videre dvæle ved. Han vedblev at staa i Kongens Tjeneste, indtil han 1460 eller 1462 skal være druknet ved Sveriges Kyst.
