af disse, er der her undtagelsesvis bevaret en Beretning om en Debat mellem Aslak Bolt og en verdslig Rigsraad Nils Kane. Aslak, i sin Tid Bergens Biskop og som saadan udplyndret af Sørøvere, tog, hedder det, ivrig Ordet for, at det var godt og ønskeligt, at Tydskerne bleve vintersiddende i Bergen, thi da havde Klostre, Kirker og Borgere ikke at frygte for uforvarende Krig eller Feide. Nils Kane derimod var af en anden Mening. Han vilde heller, „at man skulde have bygget en Borg eller Befæstning, som kunde staa imod de Tydske, om de agter sig saa igjen at komme, som de tilforn haver været“ o. s. v.[1]
Vi komme nu til Aslaks sidste Tid, de Par Aar, som vistnok have givet ham den største Navnkundighed. Fremstillingen maa imidlertid blive kortfattet, ogsaa af den Grund, at jeg i et tidligere Skrift har fremstillet den med stor Udførlighed og derfor kan henvise til dette.[2]
Firti Aar, efter at Aslak var viet til Biskop, døde Christopher af Bayern i Begyndelsen af 1448.[3] Sverige og Danmark valgte hver sin Konge, og i Norge fremtræder et svensk og et dansk Parti. Erkebispen greb det første og med ham hans Capitels Decanus, den selv svenskfødte Hr. Sven Erikssøn. Den sidstnævnte deltog med sex andre i et Partimøde paa Baahus i Slutningen af Febr. 1449 og udtalte under Paaberaabelse bl. a. af Aslaks Samtykke, at de vilde have Karl Knutssøn til Norges Konge. Efterat Erkebiskoppens Uven, Biskop Jens af Oslo[4] i Forening med Hartvig Krummedike havde været i Danmark som Udsendinge fra det søndenfjeldske Raad og med eller uden dettes Billigelse hyldet Christiern I, fandt et Raadsmøde Sted i Oslo i Pintsen 1449. Nu var Aslak kommen tilstede; han havde allerede i Fastetiden fra Oslo af udstedt nogle Breve til Island angaaende sin Domkirkes Rettigheder paa Øen.[5] Man valgte da Christiern, men senere paastodes
- ↑ Norske Magasin I. 539–540. Dipl. Norv. VIII. pag. 349.
- ↑ Christiern I.s norske Historie 1448–1458. Universitetsprogram for 1879. Alle Kilder ville der findes citerede.
- ↑ Han havde testamenteret enhver Domkirke i sine tre Riger tre Hundrede rhinske Gylden til Aartidehold (Danske Mag 4 R. V. 355), men det tør være tvivlsomt, om de alle have faaet denne Gave.
- ↑ Denne danske Prælat, der i mange Aar havde været fraværende fra sit Stift og var ganske uden Interesse for Norge, var vistnok Gjenstand for Aslaks særegne Uvilje. I 1449 greb Erkebispen ind i Jens’s Styrelse af sit Stift, idet han afsatte en af ham indsat Sognepræst til Gjerpen og udnævnte en anden i Stedet. Dipl. Norv. II. No. 783.
- ↑ Finni Joh. Hist. Eccl. Isl. II. 346–349.
