Hvad der nu kaldte Aslak bort, var hans Deltagelse i Affattelsen af det mærkelige Udkast til en ny Unionsact mellem de tre Riger. Dette for sin Tid fortrinlige Arbeide udførtes af sex Mænd, to fra hvert Rige, nemlig de tre Erkebisper og tre Riddere.[1]
Imidlertid havde ogsaa det søndenfjeldske Norge været Skueplads for en Opstand. Amund Sigurdssøn, der var en Bolt og altsaa en fjernere Frænde af Erkebispen, havde i Begyndelsen af 1436 reist et Oprør og bemægtiget sig Oslo faste Bispegaard, hvis Indehaver, Biskop Jens, som sædvanlig var fraværende fra sit Stift. Befalingsmanden paa Akershus, Svensken Hr. Svarte-Jøns, slog Oprørerne 16 April, hvorpaa de capitulerede mod fri Afmarsch, men fremdeles holdt sig sammen. Ved et Møde paa Jersø ved Tønsberg kom det til et Forlig i Juni s. A., hvorefter danske Fogder, ja endog Geistlige skulde fjernes, men først 18 Febr. 1437 bragtes en endelig Overenskomst tilveie paa et Møde, indkaldt af Aslak, der tilbragte denne Vinter i og ved Oslo.[2]
Ligesom Aslak strax havde grebet Baseler-Conciliets Bestemmelser, om en fornyet større Selvstændighed for Kirkeprovindserne og disses Metropolitaner, saaledes stræbte han og det midt under de vanskelige politiske Tidsomstændigheder at gjenoplive de i flere Menneskealdre forglemte Provincialconcilier. Han sammenkaldte et saadant til Bergen i August 1435, men synes her at have overseet eller maaske ikke kjendt den nylig i Basel tagne Bestemmelse, at den Art Kirkemøder ikke skulde afholdes paa en Tid, da et økumenisk Concilium var samlet. Der indfandt sig imidlertid ingen Biskopper i Bergen, nogle sendte en Undskyldning, andre ikke, og Capitler og Klostre viste sig ligeledes overhørige. Aslak suspenderede en af de udeblevne Abbeder (Halsnø) og citerede de canoniske Straffebestemmelser, som vare anvendelige paa Bisperne Jens af Oslo og Peter af Hamar. Forøvrigt vedtoges i Bergen Forbud mod den ved den Tid undertiden forekommende Helligholdelse af Løverdagen og mod Munkes utilladelige Tiggeri. Conciliet
- ↑ Jeg har tidligere meent, at dette Document er affattet i Söderköping om Høsten 1436 (Norsk hist. Tidsskr. IV.) og samtidig med og uafhængig af mig kom C. v. d. Ropp (Zur deutsch-skandinav. Gesch. des 15 Jahrh., 43) til samme Resultat. G. Storm derimod mener, at Documentet er affattet ved Modet i Calmar s. A. (Norsk hist. Tidsskr. 3 R. II. 112) og har maaske Ret.
- ↑ Dette Oprørs Historie er først ret opklaret af G. Storm i Norsk hist. Tidsskr. 3 R. II. 101 flg.
