Hans formelige Udnævnelse til Erkebiskop gik i Langdrag, uden
at vi kjende Grunden dertil. Først efter næsten to Aars Forløb faldt
Pave Martin V.s Afgjørelse. Selvfølgelig blev Capitlets Postulation
formelt casseret, men den postulerede samtidig befunden at være den
rette Mand og derfor benaadet med Provision af 27 Januar 1430.[1]
Aslak, der paa Grund af sin tidligere Stilling ikke behøvede personlig
at drage til Curien, lod sin obligation til denne udstede ved Procuratorer,
af hvilke den ene var hans Kannik, den vi forrige Capitel nævnte
svenske, til Throndenes præstegjeld 1427 providerede Mand, Svein
Erikssøn, der altsaa fremdeles har opholdt sig i Rom.
Nogen Tid i Forveien, uvist naar, var et Decanat oprettet eller gjenoprettet i Nidaros. I 1430 søger nemlig en Thorstein Nicolassøn eller Niklissøn, Kannik i Nidaros og Sogneprest til Værnes (Størdalen) om dette Decanat, som var ledigt efter Ivar Gunnarssøn, der under Curiens Ophold i Anagni (i Kirkestaten) var død i Rom, og vel har været første Decan. Suppliken er paategnet „Fiat“, og Thorstein har altsaa faaet Pavebrev paa den[2], men senest den 16 Febr. 1431 kalder Hr. Svein Erikssøn sig Decanus. I denne Stilling levede han i en ganske usædvanlig lang Aarrække, idet han endnu forekommer som Decanus i 1488.[3] Han blev siden, hvad neppe nogen af hans Eftermænd opnaaede, Medlem af Rigsraadet, i hvilken Egenskab vi finde ham allerede 1444.[4] Han forenede med Decanatet sit allerede før erhvervede Throndenes, og disse Embeder vare siden uadskillelige. I 1432 var Svein ogsaa Hospitalets Forvalter.[5]
Allerede som postuleret Erkebiskop viste Aslak en umiskjendelig Energi ved at hævde Erkesædets Rettigheder og Indtægter og sees i den følgende Tid at have fortsat dette Arbeide. Det er vist nok, at
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 728, et Pavebrev. (Storms romerske Afskrifter viser, at Biskop Audun af Stavanger bemyndigedes til at modtage Aslaks Ed som Erkebiskop).
- ↑ Hans Supplik er af Interesse. Det hedder, at Decanatet ved Nidaros Domkirke er „dignitas curata et electiva, non tamen major post pontificalem“. Ivar Gunnarssøn forekommer i norske Diplomer som Kannik i Aarene 1419–1424 og Thorstein Niclissøn i Aarene 1422–1435. Paa hvilken Maade Svein Erikssøn har fortrængt ham fra Decanatet, veed jeg ikke.
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 939.
- ↑ Dipl. Norv. VIII. pag. 349.
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 614.