Munkelivs Benedictiner-Kloster i Bergen overdraget til den nystiftede Birgittinerorden, for hvilken Forandring den ovenfor nævnte Abbed Stein Steinarssøn[1] var overordentlig ivrig, paalagdes det omsider 1421 Aslak som Biskop at iverksætte Sagen.[2] I 1426 deltog Aslak i Afslutningen af en Tractat i Bergen mellem Norge og Skotland, hvorved sidstnævnte Rige forpligtede sig til atter ordentlig at betale den ved Freden i Perth 1266 stipulerede aarlige Afgift[3], hvilket forøvrigt aldrig blev opfyldt. Hvad der særlig har gjort Aslaks Stilling i Bergen vanskelig var Forholdet til Hanseaterne, som efterhaanden blev mere og mere vanskeligt og efterhaanden ligefrem fiendtligt. I 1427 forlode Tydskerne Contoret, og i 1428 og 1429 paafulgte Vitalianernes bekjendte Røvertog til Bergen. Ved den første af disse Hjemsøgelser 1428 (maaske i Mai), siges det udtrykkelig, at Bispegaarden blev plyndret, „man opbrød Biskoppens Kister og hans Liberi og tog hans Bøger, Guld, Sølv og Ornat.“ Det siges udtrykkelig at Biskoppen selv var flygtet. Ved det andet i April 1429 omtales atter en Plyndring af Bispegaarden.[4]
Allerede da det første Angreb paa Bergen fandt Sted, var imidlertid Aslaks Stilling forandret. Erkebiskop Askell døde, som vi vide, 11 Marts 1428, og kun to Dage efter hans Død blev Aslak (efter den gamle Erkebiskopsrækkes Vidnesbyrd) af Capitlet postuleret til hans Eftermand. Allerede samme Aar drog han til Nidaros og tog Stiftet i Besiddelse[5], men har dog, som vi saa, endnu været i Bergen, da Vitalianerne første Gang nærmede sig. Af det Inventarium, som han 22 Februar 1429 lod optage i Nidaros over sit fra Bergen medbragte Løsøre sees dog, at den tydske Krønikes Beretning om Bispegaardens Plyndring maa have været overdreven, eller at han idetmindste ved sin Flugt maa have bragt ikke ganske Lidet i Sikkerhed.[6]
- ↑ Provideret i sin Tid til Abbed af Paven. (Storms Afskrifter). Han var Munk i et romersk Kloster. Jeg har længe været af den Tro, at han var en svensk Mand, og hans varme Interesse for den svenske Orden, hans hyppige Ophold i Sverige, ja endog hans Døbenavn peger i den Retning.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 172.
- ↑ Dipl. Norv. VII. No. 276.
- ↑ Chronik des Lesemeisters Ditmar, hg. v. Grautoff. II. 52–53.
- ↑ Aslaks Jordebog 3, 110.
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 586. Mellem Aslaks ikke store Bogsamling fandtes bl. a. „Chronica gestorum Noricoum“, formodentlig en Sagabog.
