Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/221

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

vi, at Magnus og Haakon gjennem pavelig Provision forskaffede ham et Canonicat i Oslo mod Opgivelse af sit Embede paa Thjørn.[1] Samtidig søgte og erholdt Kongerne ogsaa et (svensk) Beneficium for en anden Geistlig, Henrik Henrikssøn af Upsala Stift, og da denne Henrik senere optræder i Norge i Stillinger af samme Art, som Vinalde selv, turde det tænkes, at de have været Brødre, og at den af dem, der først maatte have vundet kongelig Bevaagenhed, har forstaaet ogsaa at gjøre sin Broder delagtig deri. Hvorledes nu hermed forholder sig, see vi, at Vinaldes Canonicat stod i Forbindelse med, at han herefter traadte i kongelig Tjeneste ved det norske Canceli i Oslo, ja endog blev dets Bestyrer dog uden Cantslertitel, da Provstiet ved Mariakirken ikke var ledigt paa den Tid.[2] I 1365 udsteder han saaledes i Oslo som Chorsbroder og „vor Klerk“ et kongeligt Paabud om Erlæggelse af Olafsskat til Erkebispens og Halvardskirkens Omhudsmænd.[3] I Sept. 1366 er han tilstede i Nidaros og besegler her med samme Titulatur et tidligere omtalt Document Chorsbrødrene vedkommende.[4] Kort efter maa han af en eller anden Grund have nedlagt denne Cancellistilling. Nu træffer det sig saa, at man i Prags Universitetsmatrikel finder, at en „Vinaldus de Svecia“ den 21 Febr. 1367 tager Baccalaureigraden i Artistfacultetet,[5] og det kan da være muligt, at vi her have vor Klerk, der jo naturlig kunde føle Lyst til at se sig om i Verden og samle sig Kundskaber og Erfaring der kunde komme ham tilgode i Fremtiden. At han saa hurtig kan have promoveret, er jo ikke saa usandsynligt, da Baccalaureigraden var den laveste academiske Værdighed, hvis Forudsætninger han vel tidligere kan have erhvervet. I ethvert Fald hører man i længere Tid Intet om ham. Først i 1375 nævnes han paany og da kun som Chorsbroder, rigtignok

  1. ↑ Dipl. Norv. VII. No. 265. Dette sidste, at han for en Tid opgav Embedet paa Tjern, sees af Dipl. Norv. IV. No. 682. Man tør af et meget senere Brev (Dipl. Norv. IV. No. 639) maaske slutte, at Vinalde har erhvervet og senere beholdt en fast Eiendom i Oslo, den saakaldte Hjalparagaard, hvor nemlig hans Sovestue omtales.
  2. ↑ Munch, N. F. H. Unionsp. I. 753. Munch formoder med Føie, at han har faaet ogsaa et Canonicat ved Mariekirken, da han herefter stadig kaldes „Herre“.
  3. ↑ Dipl. Norv. IV. No. 448.
  4. ↑ Dipl. Norv. II. No. 388. Se ogsaa Annalerne (VI. 1366.)
  5. ↑ Matrikler, udg. af L. Daae II.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Festskrift_udgivet_i_Anledning_af_Trondhjems_900_Aars_Jubilæum_1897.djvu/221&oldid=208030»